Skriv en kommentar
Man er hurtigt tvunget til at tage stilling når man overværer Wes Cravens seneste, “Cursed”. Skal man græde eller grine? Er her tale om et seriøst forsøg på at lave en skrækindjagende, moderne varulvefortælling, eller er vi udsat for en gennemtænkt og ekstrem selvironisk parodi? Da det første ville være pinligt valgte jeg hurtigt at tro det sidste, jeg valgte at le. Heldigvis overbeviste filmen mig langsomt om at den på ingen måde vil tages seriøst.
Craven har igen fundet sammen med ”Dawson’s Creek”-bagmanden, Kevin Williamson, og sammen udgør de duoen der for et årti siden indviede en ny generation for slasherfilmen med succesfænomenet ”Scream”. Hvor selvironien var ganske tydelig i ”Scream”-serien, der støt blev dårligere, er den anderledes underspillet i ”Cursed”, og det er det der sår tvivl om hvorvidt denne ironi overhovedet er bevidst. Hvis ”Cursed” er ment ironisk tager den tykt pis på den slags åndssvage pubertets-paralleller og reference-jokes, der kendetegnede en film som ”Scream”. Skuespillet er så dårligt – selv fra den ellers dygtige Christine Ricci – at det kun kan være med vilje, og de patetiske stereotyper så overspillede at man kun kan grine. Omvendt er dette typisk for moderne, amerikanske horrorfilm og parodien er ikke SÅ overdrevet at den adskiller sig meget fra disse – og det er der Craven enten fejler eller laver en mesterstreg. Da jeg er stor tilhænger af mandens ældre arbejde vælger jeg hellere at se Craven som en nyfundet ironisk mester, end som en afdanket olding der har mistet taget på gysergenren.
Lad os tage historien kort. Karrierekvinden Ellie (Christina Ricci, ”Sleepy Hollow”) og hendes kiksede high-school lillebror, Jimmy (Jesse Eisenberg, ”The Village”) kører en aften galt på en mørk landevej, da de rammer et mystisk dyr. En anden bil kører af vejen og inden de kan redde den vældigt overspillende Shannon Elizabeth (hende med brysterne fra ”American Pie”) bliver hun snuppet af selv samme dyr, der i samme omgang kradser hvor to hovedpersoner. Det tager Jimmy et par minutter at regne ud at her er tale om en varulv og inden længe begynder de to at ændre sig fysisk såvel som personlighedsmæssigt. Resten af historien skal ikke afsløres her, men både Jimmys liv i skolen, og Ellies på arbejdspladsen begynder naturligvis at være meget mere overskuelige.
I forhold til at være en ”monsterfilm” holdes der meget igen på blod, voldsomheder og endog de obligatoriske forvandlingsscener (der er to og de er begge plagiater af de computeranimerede forvandlinger i 1997’s ”An American Werewolf in Paris”). Til gengæld afsløres de kiksede varulve temmelig hurtigt for genren.
”Cursed” kaster om sig med referencer af enhver art, tydeligst til tre af genrens hovedværker, ”An American Werewolf In London”, ”The Wolfman” og ”The Howling”, den tillægger kikset high-school humor og jokes om homoseksualitet (i filmens eneste scene der ville fungere i en reel komedie) alt imens at hovedpersonerne i et rasende tempo opdager det fuldstændigt åndssvage komplot der fører til fundet af deres egentlige modstander. Det går hurtigt, det er ulogisk, dumt og så vandvittigt fjollet at det er superunderholdende. Craven balancerer på en hårfin grænse mellem stor komik og tåbeligt gys, men vælger man at lade sig rive med og anse det hele som velovervejet humor så er her underholdning og grin til den helt store medalje. Se den hvis du kunne lide ”An American Werewolf In London” eller ”Frankenfish” for deres komiske indhold, eller i det hele taget holder af hele så-dårligt-at-det-er-sjovt-og-derfor-godt ideen.
Det bliver spændende at se om Craven stadig har tag på den seriøse gyser hvis han gør alvor af sin trussel om en genindspilning af Kiyoshi Kurosawas japanske psyko-gyser ”Kairo”.
