Skriv en kommentar
Der er efterhånden langt imellem spionfilm, der ikke kun går ud på at nedlægge ungmøer i nød og plaffe skurke i højspændte biljagter. Dame, Konge, Es, Spion er ikke en såkaldt tjubang film, men derimod et intelligent drama med hjerte og en god klassisk historie om spioner, der ikke spiller rent spil.
Det rådne æble
Det er ikke kun Smiley (Gary Oldman), der prøver at aflure hvem af hans kollegaer, der er det brodne kar i efterretningstjenesten. Instruktøren Tomas Alfredson formår at skabe en gennemgående paranoia der gør, at man mistænker alle for at være i lag med russerne og hele tiden skifter mening om hvem det mon kunne være. Denne konstante gætteleg og måden hvorpå plottet skifter let på en alligevel uventet måde giver filmen klassiker potentiale.
Den rette instruktør
Alfredson, der er kendt for Lad Den Rette Komme Ind fra 2008, har lavet endnu en film, der er værd at se og hvor mistanken gemmer sig bag hvert gadehjørne. Alfredson har ikke mistet grebet, og hele filmens udtryk emmer af rå elegance og 60’er æstetikken er gennemført til punkt og prikke. Filmen er god og underholdende, men til tider lidt lang i spyttet. Det er muligvis fordi filmen er baseret på en krimi af John le Carré, og derfor er der presset meget dialog ind i en film, som ikke har brug for det. Det fjerner dog ikke fokus fra de helt excellente skuespilpræstationer.
En håndfuld stjerner
Det er helt fantastisk at få lov til at se så mange talentfulde og garvede skuespillere i samme film, og samtidigt nye talenter på vej op. Man kan nævne i flæng danske David Dencik, der er at se i flere store produktioner i år, og den talentfulde Benedict Cumberbatch, der også folder sig ud i den underholdende tv-serie Sherlock. Gary Oldman er en fornøjelse at følge i hans jagt på dobbeltagenten og hans samtidigt smuldrende ægteskab. Med en rolleliste som Dame, Konge, Es, Spion har kunne man let fortsætte med de rosende ord om skuespillerne i lang tid. Eller blot nyde dem på hjemmebane i filmen.
Plads til at trække vejret
Dame, Konge, Es, Spion udfolder sig stille og roligt og det er dejligt at se en film, der giver sig tid til at udfolde sig og kræver opmærksomhed fra publikummet. Den bevæger sig i et lidt højere luftlag, men det gør den blot mere speciel. Filmen er til dem der kan lide at læne sig tilbage og lade sig opsluge af et indviklet drama, der tør at tage sig tid og pauser til eftertænksomhed.
