Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Yolanda ( Christina S. Pascual ) er natklubsangerinde. Hun er kæreste med en junkie der er en aften dør efter indtagelse af noget stærkt heroin. Yolanda bliver eftersøgt af nogle skumle personer der vil vide noget om dødsfaldet. Hun ved ikke hvad hun skal gøre og søger tilflugt i det nærmeste kloster, hvor hun ved at en nonne ved navn Julia ( Julieta Sessano ), er stor fan af hendes sangkundskaber.
Hun bliver taget godt imod og bliver indlogeret på et fint værelse der har tilhørt en afdød nonne ved navn Virginia. Hun var datter til den rige grevinde der sponsorere klosteret. Virginia rejste på mission til Afrika, men blev desværre spist af kannibaler.
Grevinden har desværre lukke for kassen og klosteret mangler penge til mad og stoffer. Stoffer er specielt noget Julia og søster Komøg er meget afhængig af. Søster Komøg har de vildeste trip om Jesus der beder hende om at slikke sine sår. Imens hun tripper elsker hun af pine sig selv, blandt andet ved at stille nåle igennem sin kind og sove i en seng med pigge på.
Søster fortabt holder en tiger som kæledyr i baghaven og søster Slange falder i mere end god jord hos den lokale præst. Og sidst men ikke mindst er der søster Kloakrotte ( Chus Lampreave ) der under et andet navn udgiver knaldromaner.
Livet i klosteret er alt andet end simpelt og fromt, og som i enhver anden film af Pedro Almodovar sker der altid nogle overraskende ting undervejs. For et eksempel bryder karakterne til tider ud i sang og hele filmen ender da også med et stort opsat sang nummer i det gamle kloster anført af Yolanda iført en gennemsigtig bluse. Overrasket bliver man da også da de en dag modtager et brev hvori der står at Virginia fik en dreng inden hun blev spist. Han er nu opvokset blandt aber og på biledet der følger med ligner han til forveksling Tarzan. Julia bruger brevet til at presse penge ud af den gamle grevinde, men om det lykkedes syntes jeg selv du skal opleve. Hvis du er med på en lille løjerlig og til tider provokerende film, er Dark Habits lige noget for dig, og som i enhver anden film Af Pedro Almodovar er det hele lavet med et farvestrålende glimt i øjet.
Ligesom sine film, er Pedro Almodóvar ikke sådan at sætte en gængs genre på. Førende art-house-kunstner, men klassisk historiefortæller. Mand, men tilsyneladende mere vidende om kvinden end hende selv. Tryllebundet af Marilyn Monroe og pioner for sit eget lands transvestitter. Tro discipel af ordet, men draget af filmen. Spaniens førende instruktør, der fryder sig og finder inspiration i livets og ikke mindst seksualitetens modsætninger, er lidt af en ener.
Pedro skabte i 1986 med sin broder og producer Augustín Almodóvar deres eget produktionsselskab El Deseo S.A. Deres første film var den modige Law of Desire, der næsten startede med at ruinere dem. Men familien holdt sammen. Almodóvar havde med Laberinto de pasiones fundet det dengang kun 22-årige skuespillertalent Antonio Banderas. Samarbejdet varede ved indtil Atame! (Bind mig, elsk mig, 1990). Banderas søgte til Hollywood og debuterede der med Mambo Kings. Han snakker dog stadig om tiden med Almodóvar som noget særligt: ”Vi var bare nogle unge, der rendte rundt, havde det sjovt og lavede hvad vi havde lyst til. Og så blev vi inviteret til festivaler og vandt alle de her priser,” som han engang sagde i et tv-interview.
Instruktøren havde fra starten af sin karriere fundet sine yndlinge.
Udover Banderas var det blandt andet Cecilia Roth, før hun drog tilbage til sit moderland og tillagde sig sin argentinske accent; Marisa Paredes med hovedrolle i Min kærligheds blomst; Victoria Abril der vidunderligt personificerede den grotesk medieliderlige journalist i Kika og lå i badekarret med en legetøjsdykker i den mindeværdige scene fra Bind mig, elsk mig. Almodóvar snakker efter sigende altid faderstolt om sine ’personlige divaer’. Af dem skal også nævnes Verónica Forqué, Carmen Maura, Rossy de Palma, det vidunderligt morsomme gummiansigt Chus Lampreave og Penélope Cruz, der dog først kom med i Carne Tremula (Kødet skælver, 1997).
Der skete noget i 1997. Det var første gang Almodóvar ikke kun selv havde skrevet manuskriptet til sin film. Med ham var Jorge Guerricaechevarría og Ray Loriga, og de baserede Almodovars første rigtige genrefilm, thrilleren Kødet skælver, på en roman af englænderen Ruth Rendell. Her skiltes vandene mellem mange trofaste fans og instruktøren, der så ud til at være blevet mere konventionel. Til gengæld kom et større mainstream-publikum til. Almodóvar havde allerede opmærksomhed efter at have bevist sit stilsikre og intense samarbejde med Marisa Paredes i melodramaet Min kærligheds blomst. Kødet skælver blev en underlig uvedkommende pause i karrieren før det absolutte verdensgennembrud Alt om min mor, som selv Oscaren måtte bukke for. Mange danskere fik først øje på Almodóvar i 1999, da Alt om min mor også vandt instruktørprisen på verdens mest prestigefyldte Filmfestival i Cannes.
Carmen Maura der i DARK HABITS spiller søster Fortabt, har medvirket i en masse spanske film. Hun og Almodovar var i en årrække sammen om næsten alt hvad de lavede. Hun blev hans foretrukkende skuespillerinde og når man ser hende i hans roller kan man godt forstå hvorfor. Her er virkelig en kvinde med pondus og en seksuel udstråling og charme, man skal lede længe efter. Carmen Maura har også medvirket i WHAT HAVE I DONE TO DESREVE THIS fra 1984, MATADOR fra 1986, BEGÆRETS LOV fra 1987 og KVINDER PÅ RANDEN AF NERØST SAMMENBRUD fra 1988.
Chus Lampreave med det finurlige gummiansigt er også god i rollen som Søster kloakrotte. Hun kan også opleves som den gamle særling af en bedstemor i Almodovars WHAT HAVE I DONE TO DESERVE THIS fra 1984. Hun er i øvrigt af Almodovars faste stab af skuespillerinder, og hendes roller er altid et kig værd.
DARK HABITS er en af Pedro Almodovars første spillefilm. Da den kom i 1983 var den meget provokerende og vakte stor opsigt i dens hjemland. Her en del år efter er den i scener stadigvæk grænseoverskridende i sit provokerende og langt ude syn, på livet bag klosterets murer. Tag nu scenen hvor Søster Julia er mere end villig til at bytte et billede med Jesus ud med en plakat af Mick Jagger. Eller scenen hvor hun tager et håndklæde og tørre Yolanda ansigt fri af sved og makeup. Dette resultere i et aftryk der leder tankerne hen på Jesu ligklæde. Men hvis man er med på de grovkornede løjer og den sorte humor, vil man få en filmoplevelse for livet. Det hele bære Almodovars personlige stil, der som sædvanlig lover stærke farver og fremragende musikalske optrin. DARK HABITS er halløj i klosteret som kun Pedro Almodovar kan lave det.
Ekstramateriale:
7 Pedro Almodóvar-trailers:
What Have I Done to Deserve This?, Kødet skælver, Tal til hende, Bind mig - elsk mig!, Alt om min mor og Dårlig dannelse, Matador.
I en tid hvor vi er vant til at blive overdynget med ekstramateriale til selv den mest billige filmproduktion, er det ærgerligt når det mangler, på film hvor det virkeligt kunne være interessant .
Filmen er flot overført og fremvist i sit oprindelige format: 1.85:1.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.
