Skriv en kommentar
Den vedholdende advokat, Rob Bilott, afslører en mørk hemmelighed, der forbinder en række uforklarlige dødsfald til et af verdens største selskaber: Dupont Chemicals. I årtier har Dupont bevidst forurenet drikkevandet i forbindelse med produktionen af deres mest lukrative produkt: teflon. I sin kamp for at få sandheden frem i lyset, bringes Robs fremtid, familie og liv i overhængende fare og han må gøre op med sig selv, hvor langt han er villig til at gå for retfærdighed.
Dark Waters er en stærk og tankevækkende film baseret på virkelige hændelser om teflonproducenten DuPont, der dækkede over enorme giftudslip med katastrofale konsekvenser.
Den er instrueret af Todd Haynes, kendt fra bl.a. I’m Not Here (2007) og Carol (2015) og er baseret på virkelige hændelser inspireret af Nathaniel Richs artikel ”The Lawyer Who Became DuPont’s Worst Nightmare” fra 2016.
Mark Ruffalo spiller hovedkarakteren Rob Bilott med en fremragende underspillet, og i første omgang næsten udtryksløs, stil, der som filmen skrider frem skaber følelsen af, at han blot er en almindelig mand, der nægtede at give op. For Rob Bilott er en helt almindelig mand sammenlignet med DuPont, og desuden en ubetydelig advokat fra et no-name universitet, der ved flid og dygtighed alene har arbejdet sig til en plads i et førende advokatselskab. Hans karriere kører efter hårdt slid på skinner, hvor han forsvarer kemivirksomheder som levebrød. Rob Bilott er derved i indre konflikt med sit arbejde, og den virksomhed han arbejder for, på den ene side, og et ønske om at hjælpe det bysamfund han kommer fra på den anden side, og vi får fornøjelsen af, at se konflikten skubbe ham mod større selvindsigt, som filmen skrider frem.
Dialogen er spækket med flydende advokatlingo, mens kollegaerne griner af ham, da DuPont først er som sunket i jorden, og siden forsøger at begrave ham i loftshøje stakke af papirarbejde, inden de tager hårdere midler i brug. Men han nægter at give op, og den som ler sidst, ler som bekendt oftest bedst.
Dark Waters er en klassisk ’underdogfilm’ i samme genre som Erin Brockovich fra år 2000, med Julia Roberts i hovedrollen, og kernen er at én mand (eller kvinde) rent faktisk kan gøre en forskel ved ikke at give op. Det er en slowburner film, men vidsheden om at det bygger på virkelige begivenheder, giver filmen et yderligere lag af intensitet, på trods. For prisen for at føre sagen er stor. Det tærer på både ægteskab og helbred, i takt med at hele Rob Bilotts tilværelse kommer til at udelukkende handle om sagen, der endte med at strække sig over mere end et årtis lang sej kamp og indebar historiens hidtil største epidemiologiske studie af giftstoffers påvirkning af mennesker. Fakta bliver effektivt leveret, og når de sidste detaljer og billeder ruller over lærredet til toner af et score med ordene ”I wont back down”, er det så nakkehårene rejser sig i vished om, at virkeligheden endnu engang har overgået fantasien.
Dark Waters er en stærk og vedkommende film, med en dyster og hårrejsende nødvendig fortælling på hjerte.
Trailer:
