Skriv en kommentar
KØB MUSIK DVD'EN HER
For nogle måneder siden blev butikkerne samt det ganske musikelskende folk, ramt af en umådelig glædelig og længeventet begivenhed, nemlig genudgivelsen af Pink Floyd koncertfilmen Pulse på DVD – på 2 skiver og med et væld af ekstramateriale oven i hatten. Mindre en seks funklende stjerner kunne ikke gøre det, hverken her på siden eller mange andre steder og midt i jubelråbene glemte vi næsten hvor længe vi havde måtte vendte på dette lille pragtstykke. Men hvorfor denne ventetid?
Jo ifølge Roger Waters arvtager og nuværende frontfigur David Gilmour selv, skyldtes forsinkelsen delvist at han helst ikke så sin første soloudgivelse i 22 år, cd’en On An Island, drukne i opmærksomheden omkring Pulse. Nok udmærket set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt og derfor heller ikke dumt at han nu udgiver sin solo DVD i slipstrømmen på Pink Floyd mastodonten. Og lige som denne kommer ”David Gilmour: Remember That Night” også i en lækker dobbeltdisk version, med masser af ekstramateriale og fint papcover omkring hele balladen.
At David Gilmour er en fremragende guitarist og sangskriver skal der bestemt ikke herske tvivl om. Men nogen Pink Floyd udgivelse er dette ikke, selvom en sammenligning (naturligvis) skriger mod himlen. Ikke kun på grund af coveret der giver associationer til The Wall og The Dark Side Of The Moon, men også Gilmours sange bærer et tydeligt præg af Pink Floyd. Så tydeligt at man faktisk kunne ønske at han havde valgt at lave albummet sammen med sit vante band i stedet for at forsøge sig ud på sologængernes vover. For efter en gennemlytning af både cd og nærværende dvd, står man tilbage med lyden af en dygtig musiker der måske kunne have været god, hvis bare han var vokset fra en kraftig indflydelse af Pink Floyd og havde stået på egne ben i stedet. Men ak. Der mangler den sidste kraft, nerve, energi og det magiske touch der gør Pink Floyd så unik. Kort sagt lykkedes forsøget på at kappe navlestrengen ikke og man kunne fristes til at tro at det om muligt er endnu svære for Gilmour selv end det er for publikum, at skelne Gilmour fra Floyd – eller rettere en middelmådig Floyd-wanna-be med værktøjskassen i orden.
Oven på de småkedelige og lettere fragmenterede Gilmour kompositioner begynder man ellers at se frem til ”de gode gamle Pink Floyd hits” der (naturligvis) er blandet ind i koncertens 23 numre lange sætliste, men aldrig har den ellers så fantastiske Shine On You Crazy Diamond lyt så træt og energiforladt som her og man begynder helt at frygte for, om dette nu skulle være begyndelsen på enden på et af de største rockbands vi nogensinde har haft. Selv ikke David Bowies festlige gæsteoptræden på Comfortably Numb giver en smilet tilbage, for denne energiforladthed som koncerten her efterlader, sidder længe i kroppen.
Men så er det heller ikke værre. De to ældre juhu-mænd gør det fremragende og er sammen med det øvrige band, med til at fremhæve indtrykket af et umådelig kompetent musikalsk plejehjem på tour. Og sammenligner man med den bølge af intetsigende og samlebåndsfabrikeret nonsens der skånselsløst vælter ind over det ganske musikmarked, har vi faktisk her at gøre med en glimrende udgivelse man ikke behøver skamme sig over at have i reolen. Fire velsmurte rollatorhjul for det.
Ekstramateriale:
På disk to finder man først og fremmest et væld af ekstranumre. 13 i alt. Dels især fra hovedkoncerten i Royal Albert Hall, men også enkelte fra andre stop på turneen. Læg dertil to musikvideoer og man har næsten endnu en musik-dvd i samlingen. Kræs for de (formegentligt mange) der elskede den første skive i boksen, men for os andre var disc 1 alt rigeligt. Men en generøs gestus er det bestemt og det kan man kun kan lette på hatten for.
Mere interessant bliver det i dokumentarfilmen Breaking Bread, Drinking Wine, hvori vi følger bandet bag scenen, deres indbyrdes forhold, mødet med David Bowie, nogle svært regnvåde dage i Venedig og især det meget akavede møde mellem Gilmour og Pink Floyds tidligere rorgænger Roger Waters er et interessant indslag.
Dernæst følger endnu en længere dokumentar om tilblivelsen af cd’en On an Island, hvori seeren blandt andet møder en del af de medvirkende musikere, får baggrundshistorierne på de fleste af cd’ens numre, samt bliver inviteret indenfor i Gilmours eget studie – der befinder sig i en husbåd på Themsen. Afslutningsvis rundes der af med det obligatoriske foto galleri og en kort hjemmeoptagelse fra Gilmours baghave.
Alt sammen er det glimrende og professionelt udført i form såvel som indhold, man får i den grad noget for pengene og det samlede ekstramateriale kan snildt snige sig op på de 4 – 4½ stjerne.
DVDen er venligst stillet til rådighed af:EMI Music Denmark.
