En enlig ung mor der arbejder i den lokale børnehave om dagen og som prostitueret om aften. En alkoholiseret forfatter med en mørk fortid og en ung bankmand, der har svært ved at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Det er de tre skæbner vi følger i De små ting, og hvordan de alle bliver flettet sammen.
I de tre forskellige handlinger er det helt klart den unge Eiks historie, som er mest interessant. Hun kæmper med at få livet som mor, pædagog og prostitueret til at hænge sammen, samtidig med at hun har nogle uforløste konflikter med sin familie. Hera Hilmar, leverer en god og solid præstation af Eik, og hun er helt klart det bedste vil filmen.
De to andre historier er mindre interessante og opfindsomme, det er her man mærker at filmen tager 130 minutter. Mori (Þorsteinn Bachmann) er en afdanket forfatter, som bliver hjemsøgt af sin egen brutale fortid, men finder trøst i alkoholen. Der kommer aldrig rigtig noget kød på Solvis (Thor Kristjansson) historie, han har en smuk kone, en weekend datter og så forsøger at han være den gode fyr, iblandt en masse røvhuller.
De Små Ting finder aldrig sin egen identitet og den fremstår en smule rodet, men heldigvis er den prydet af gode skuespils præstationer, som tilføjer en del tekstur og dybde. Indimellem er der også nogle små ’feel good moments’, som er det der gør at filmen ikke falder helt fra hinanden. Filmen havde den højeste indtægt i Island i 2014, hvilket nok skyldes den dybe karakterisering, det fremragende skuespil, og de menneskelige aspekter som filmen besidder.