Vi befinder os i Afghanistan, da Thomas (Mikkel Boe Følsgaard) bliver slemt skadet og straks sendes hjem til Danmark, hvor han skal igennem en lang og hård genoptræning. Thomas er overbevist om, at han skal tilbage til Afghanistan, og derfor træner han hårdt hver dag. Thomas har en sød kæreste, Nina (Silja Eriksen Jensen), men forholdet er ikke det samme efter ulykken.
På genoptræningsstedet er der en ung smuk balletdanser, Sofie (Cecilie Lassen), som passer og plejer sin syge faster (Karen-Lise Mynster). Sofie får sympati for den vrede og hårdtrænende Thomas, og hun tilbyder at hjælpe ham med træningen. Thomas bliver introduceret for en helt ny verden i balletten og bliver samtidig fascineret af Sofie.
Som filmen skrider frem, går det op for Thomas at tilbagesendelse til Afghanistan ikke er en mulighed, hvilket gør ham mere vred og aggressiv. Thomas begynder at isolere sig, men Sofie nægter at lade ham give op. De to bliver forelskede og så ikke alligevel. De kan ikke finde ud af, om de vil have hinanden eller ej. Overgangen fra venskab til spirende romance bliver smukt og yndefuldt portrætteret af Følsgaard og Lassen, uden det på noget tidpunkt bliver en sukkersød og over-romaniseret affære.
De Standhaftige er Cecilie Lassen debut som skuespillerinde, efter mange år som professionel balletdanser, hvilket flittigt bruges i filmen. Lassens ballet er smuk og pryder yndefuldt filmen. Samtidig leverer hun en flot skuespilspræstation som Sofie, der er en rigtig fighter. Følsgaard er sublim som den vrede hjemsendte soldat, men når Lassen er i billedet, tager hun opmærksomheden og overståler sine medspillere.
Jeg blev positivt overrasket, da jeg så De Standhaftige. Instruktøren Lisa Ohlin lykkes rigtig godt med denne fine og dybdegående historie, som kunne været blevet en kliche om krig og kærlighed, men i stedet fremviser en kærlighedshistorie som føles ægte.