De ambitiøse herrer Nicolas Winding Refn (Pusher-trilogien) og Jens Dahl satte sig i år 2000 for at lave en af de størst anlagte danske gyserproduktioner nogensinde. ”De Udvalgte”, som resultatet blev døbt, blev en kompliceret affære der fik en mildest talt lunken modtagelse. Det kan der være mange grunde til og her på seriens DVD-debut argumenteres der blandt andet for at PrimeTime sendefladen på DR var en fejlagtig beslutning. Under alle omstændigheder blev serien en kommerciel skuffelse og det har skaberne taget konsekvensen af ved denne udgivelse. I praksis betyder det at der, på DVDen, er klippet en del af de mere stilfærdige og karakterbyggende scener ud af seriens start. Første afsnit er blevet kortere, afsnit to og tre er sat sammen til et og herligheden har fået en helt ny slutning.
Det unge par Rikke (Liv Corfixen, ”Bleeder”) og Bo (Christian Grønvall, ”Mørkeleg”) flytter ind i en gammel herskabslejlighed i København. Lejen er på absurde 1500 kroner og de beslutter sig for at leje en stribe værelser ud for på den måde selv at leve gratis og tjene nogle penge til at sætte lejligheden i stand. Inden længe har de fundet fem meget forskellige samboer og kollektivet er en realitet. Den mystiske vicevært Andersen slår dog balancen ud af kurs, da han insisterer på at hans ”niece”, den sensuelle Miriam (Kaya Brüel, ”Familien Gregersen”), også får lov at bo i lejligheden. Modvilligt indvilliger Rikke og den særegne kvinde flytter ind. Alting går dog galt under den efterfølgende indflytterfest, hvor romantiske affærer og voldelige tendenser slår rod. Næste morgen er Miriam død. De syv bofæller ringer naturligvis til politiet, men da de dukker op er liget forsvundet. Paranoia og mistro begynder at infiltrere den lille gruppe der dårligt nok kender hinanden. Oven i det hele begynder det at rumstere fra lejlighedens mystiske kontor, pigen Grys (Laura Von Lindholm) mystiske shaman kommer med forklædte budskaber og ilde varsler og en efter en kommer den lille gruppe ud for en stribe mystiske hændelser.
Seriens første halvdel udforsker på spændende vis den voksende uhygge og benytter den skumle lejligheds klaustrofobiske gange på en flot og overbevisende måde. Der arbejdes med antydninger og forvirrende dobbelttydighed. Det fungerer glimrende og de første seks afsnit byder på god dansk spænding og uhygge, efterhånden som de syv ”udvalgte” langsomt finder ud af at det på ingen måde er et tilfælde at de er samlet her og nu. Sporene peger tilbage mod en mystisk sydpolsekspedition der blev foretaget i starten af det attende århundrede, og det bliver klart at der er noget helt specielt ved den gamle lejlighed.
Her, hvor spændingen er massiv og hvor man som publikum sidder på kanten af stolen begynder serien desværre at kaste om sig med svar. Hvor første halvdel er solid, mystisk spænding med masser af antydninger, men ingen svar, er anden halvdel en lang, utroværdig og klodset løgnehistorie. Pludselig bliver der lagt uforklarede tidsrejser ind i plottet, skurke af enhver art bliver introducerede, grønt lys bliver uhyggeligt og mord bliver en fast del af historien. Det er som om stilen bliver lagt helt om og det underspillede uhygge bliver til overspillet exploitation. Manuskriptet bliver til en uoverskuelig og ufattelig rodet størrelse hvor elementer af enhver art bliver brugt som undskyldning eller forklaring. Personernes karakteristika bliver også mere og mere mærkværdige efterhånden som diverse personlige seksuelle og romantiske intriger bliver tilsat. Da der pludselig blev kastet nazister ind i mixet stod undertegnede fuldstændig af. Oven i det holder den nye slutning overhovedet ikke. Den virker blot som endnu en hurtig løsning på et problem der er selvforskyldt.
Det er møgærgerligt at serien pludselig tager denne drejning for den første halvdel er faktisk ganske overbevisende. I de sidste afsnit er der da også nogle gode i mellem, men generelt er historien simpelthen for langt ude på dette tidspunkt. En god oplevelse bliver ødelagt af en dum slutning, der desværre hiver den samlede oplevelse gevaldigt ned. Havde serien holdt sit fokus og holdt lidt igen på nogle af sine forklaringer havde helhedsfølelsen været meget mere solid. Det er synd og skam, fordi første halvdel beviser at danske filmskabere er i stand til at skabe solid uhygge, mens anden halvdel fuldstændig eliminerer publikums interesse, ødelægger seertallende og således sænker chancen for at et lignende projekt vil blive gennemført.
Som skrevet i starten er det vigtigt at understrege for folk der eventuelt så serien, da den blev vist i 2001, at her er tale om en lettere revideret udgave. Ændringerne begrænser sig til de tre nævnt foroven, men i sær den nye slutning er meget anderledes.
Bonusmateriale:
Man kunne så undre sig over at de fraklippede scener og den originale slutning ikke er inkluderet på DVD-udgivelsen. Det eneste vi får er noget skrevet materiale, der fortæller lidt om de forskellige karakterer, giver et resume af handlingen, samt et essay der fortæller om seriens historie og argumenterer for at det ikke er selvforskyldt at den floppede. Lidt fjollet og unødvendigt bonusmateriale – i sær set i forhold til det langt mere oplagte, fraklippede materiale.
”De Udvalgte” er en svær størrelse at give en decideret karakter. De første seks afsnit ligger over gennemsnittet, særligt gennemsnittet for dansk gys, men de sidste seks ligger langt under. En middelkarakter må være eneste løsning så tre stjerner er resultatet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew
Metronome.