En bitter buschauffør vælger i trods at stoppe busturen for sine rejsende, fordi en eller anden har ødelagt gardinforhænget på toilettet. Buschaufføren nægter at køre videre, før den skyldige har meldt sig. Det er en principsag for chaufføren. Selvom situationen er absurd, og de rejsende prøver at lokke ham til at køre videre, nægter han hårdnakket. Et andet sted i det svenske, leger to teenagepiger med deres seksualitet, de tager erotiske billeder af sig selv og eksperimenterer med at drikke. I en hytte et helt tredje sted i Sverige er der dømt herretur, der udvikler sig til en grænseoverskridende affære.
Ved en familiesammenkomst med middag, sker der noget uventet, da de fyrer fyrværkeri af. En ung lærerinde laver et eksperiment i sin klasse om gruppepres, men ender selv med at stå alene og udsættes for gruppepres fra de andre lærere.
Det er en komisk og rørende film, som skarpsindigt beskriver de små kampe vi mennesker alle har i hverdagen. Filmen kommer vidt omkring, og man får lyst til at lære de forskellige karakterer bedre at kende.
'De Ufrivillige' vil meget, og spørgsmålet er, om det bliver for overfladisk eller flyvsk?
Ikke helt nemt at svare på, for filmen fodrer på en spændende måde tilskuerne med nye vinkler på livets banaliteter. Som når den kvindelige lærerinde understreger, at når tre snakker sammen, er det vigtigt, at den der taler skiftevis har øjenkontakt med den ene og så den anden. For ellers føler vedkommende, der ikke får øjenkontakt, at man ikke taler til hende/ham. Sådanne små finesser om eksempelvis respekt i hverdagen behandles i filmen. Både lærerinden og buschaufføren vil have respekt og kæmper små kampe for at vise andre, hvordan de vil behandles – hvor grænsen går. Modsat dem, har vi de to teenagepiger, som er grænsesøgende, og overhovedet ikke har nogen idé om, hvor grænsen går.
Det er en film, som sætter tankerne i gang. Den ligner først en letbenet komedie uden meget at reflektere over, men snyder sine tilskuere.
Derudover har instruktøren Ruben Östlund valgt at benytte en højst mærkværdig kameraføring; hvor de personer, der er i fokus og taler, næsten konsekvent er uden for kameraets fokus (offscreen). I stedet stiller kameraet ind på kropsdele, landskaber, bussens baggagerum og andre sekundære elementer. Det er en speciel effekt, så filmen kræver en del opmærksomhed og koncentration fra sit publikum.
Alt i alt en rigtig fin og sød film med gode skuespilpræstationer, som også rører sit publikum. Men måske først lidt efter filmen - som små aha-oplevelser.