Brad Bird, instruktøren på De Utrolige, har udtalt, at han kun ville lave en fortsættelse til De Utrolige, hvis han kunne komme op med en ordentlig historie til fortsættelsen. Derfor var forventningerne da også høje til en af Pixars måske mest voksne animationsfilm, men efter at have set filmen, sidder man mest af alt med en tjaa/tjoo-følelse. De Utrolige 2 er langt fra dårlig, men den er heller ikke lige så god som de allerbedste Pixar-produktioner, og det skyldes nok allermest genren, men mere om det senere.
Superhelte er stadig ulovlige, ligesom i den første film, så da Parr-familien, Hr. Utrolig (Craig T. Nelson), Elasti-pigen (Holly Hunter), Violet (Sarah Vowell) og Dash (Huck Milner), bliver arresteret efter et mislykket forsøg på at stoppe en skurk, ser det sort ud. Til undsætning kommer dog de rige Deavor-tvillinger, der vil forsøge at ændre befolkningens syn på superhelte og få ændret lovgivningen. Dette skal gøres ved hjælp af Elasti-pigen, som bliver sat i front i projektet. Hr. Utrolig må i stedet blive hjemme og passe børnene, og ikke mindst Jack-Jack, der stille og rolig er ved at udvikle sine superhelteevner. De finder dog alle snart ud af, at en ny superskurk står klar til at skabe ødelæggelse, og familien må nu stå sammen for at redde verdenen.
Historien er fra Brad Birds side ganske fint udtænkt. At bytte om på kønsrollerne, så Elasti-pigen får lov at slå sig løs med sine elastiske superheltekræfter, mens Hr. Utrolig må blive hjemme og forsøge at hjælpe Violet med kæresteproblemer, Dash med matematikproblemer og Jack-Jack der udvikler nye superheltekræfter, skaber en masse gode og sjove scener. Især i hjemmet med Hr. Utrolig der virkelig er kommet på udebane. Selve historien om Deavor-tvillingerne, der forsøger at “redde” superheltene ved at få ændret lovgivningen er også ganske udmærket, og det er tydeligt at den del af plottet trækker nogle tråde til virkelighedens fjendebilleder af fremmede kulturer og religioner. På den måde kan tegnefilm og animations også bruges, hvilket slet ikke er nyt. Men man skal ikke have set specielt mange superheltefilm til at regne ud, hvem der er ond, så på den måde sker der ikke noget nyt i den del af historien. Og som jeg skrev tidligere i anmeldelsen, så er jeg bange for at superheltegenren er blevet så mainstream, at De Utrolige 2 blot føles som endnu en i rækken. Da De Utrolige udkom i 2004 var genren stadig i et fosterstadie, og De Utrolige kom med et friskt og nyt syn på genren. Det gør 2’eren ikke, og det er udelukkende genrens skyld. Vi er simpelthen blevet oversprøjtet med superheltefilm i de seneste 10 år og derfor skal der noget ekstraordinært til at imponere nu.
De Utrolige 2 har ellers den fordel, at den er animation og derfor kan de virkelig skabe nogle vanvittige karakterer med alle mulige mærkelige evner, og det gør den heldigvis også god brug af. Vi får endnu et gensyn med familiens ven Fryzo (Samuel L. Jackson) og ikke mindst superheltenes favoritskrædder Edna er endnu en gang et hit. En sjov detalje er at Edna får sin stemme fra den mandlige instruktør Brad Bird.
De Utrolige 2 er langt fra en dårlig film, den er faktisk rigtig fin underholdning. Jeg vil dog stadig mene at både De Utrolige og De Utrolige 2 er de mest voksne animationsfilm fra Pixars side. Samtidig mangler filmen den følelsesmæssige pondus som en hel del af Pixars film indeholder. Jeg er underholdt, men ikke blæst bagover, og det kvitteres med 4 solide stjerner.
Ekstramateriale
Blu-Ray-udgaven af De Utrolige 2 indeholder følgende ekstramateriale:
Kortfilmen Bao
Auntie Edna
Audio kommentarer
Stærk kaffe: En animations lektion med Brad Bird
Easter Eggs … og meget meget mere!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.