Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Deadwood: Sæson 3

19. februar 2014 af Mads Bluhm

5 stjerner Skriv en kommentar

Deadwood: Sæson 3 billede

En nærmest pisse-perfekt westernserie rider ufuldendt ud i solnedgangen – desværre uden ekstra oppakning…

Sortsyn i The Black Hills
Afskedens bitterkolde vind blæser over Deadwood. De 12 mesterlige afsnit på denne udgivelse er det sidste, vi får fra den kant, så husk at nyde dem. Selvom det langtfra er alle indbyggerne i Deadwood forundt at gøre det samme, for det trækker sammen til noget slemt.

Finans- og guldmanden George Hearst (Gerald McRaney) forsøger stadig nådesløst at tilrane sig den fulde magt over den lille by. Han viger ikke tilbage fra noget som helst i sit forsøg på at manipulere de forskellige mennesker og fraktioner. Han er dog oppe imod lige så viljestærke mænd i form af Sherif Bullock (Timothy Olyphant) og barejer mm. Al Swearengen (Ian McShane), der har skabt en usandsynlig og papirstynd alliance. Begge mænd ønsker af dybt forskellige årsager, at bysamfundet skal overleve og sågar udvikle sig til et stabilt demokrati, også efter at den rasende guldgraverbølge har lagt sig.
Og på overfladen kunne det godt se ud som om, det går den rigtige vej. De første demokratiske byrådsvalg er undervejs, og man har sågar åbnet en bank. Men er det nok til at holde Hearst stangen?

Hæslig skønhed
Ovenstående er blot nogle af de centrale handlingstråde, som showrunner David Milch og hans fantastiske hold når omkring i Deadwoods svanesang af en sæson 3. Det tjener til Milch og især hans forfatteres store ære, at de har kunnet skrive en serie med så mange personer og handlingstråde og stadig har formået at lave en af de mest fascinerende og gribende serier i moderne tvs historie.

En af nøglerne til ”Deadwoods” fascinationskraft er dialogen og selve det sprog, som Milch har begavet serien med. Hver en sætning og profanitet virker til at være placeret med den ypperste præcision, og man skal være koncentreret for at få det fulde udbytte. Centralt for seriens høje kvalitet er også de flertydige karakterer, der alle spilles af skuespillere, som leverer deres foreløbigt bedste præstationer. Ian McShane og Timothy Olyphant er de store trækplaster, men i baggrunden er der en perlerække af gode præstationer fra f.eks., Anna Gunn, Brad Dourif, Dayton Callie og Robin Weigert for bare at nævne nogle få.

Produktionsmæssigt ligger "Deadwood" i den høje ende, og det kan ses på skærmen. Kameraarbejdet er imponerende, og hver scene er stopfyldt med statister og kulisser, der ser ud som om, de har kostet kassen, hvad de sikkert også har gjort. Dette førte desværre også i sidste ende til, at HBO lukkede serien. Selvom serien ikke afsluttes, som den burde, så er 3. sæson altså en værdig afslutning, der formår at binde en masse løse tråde sammen og levere en afslutning, som ikke forekommer alt for ufuldendt.

Men de lovede…
Da serien utidigt blev lukket i 2006, lovede producenterne, at man ville afslutte serien med 2 tv-film, men det skete aldrig. I stedet står vi tilbage med en serie der, på trods af et blødende sår i form af en manglende slutning, stadig kan bryste sig af at være en af de fucking bedste serier, der nogensinde er rullet over tv-skærmene. I løbet af dens levetid vandt den ikke færre end 8 Emmyer ud af 28 nomineringer samt en Golden Globe. Den står kvalitetsmæssigt på samme trin som ”The Wire”, ”Sopranos” og ”Breaking Bad”.
”Deadwood” døde med støvlerne på og begge seksløbere pumpende bly til alle sider, og det er sgu for helvede (for at blive i seriens jargon) en præstation, som selv Wild Bill Hickok må tage hatten af for.

Hear no Evil, see no evil
Både billede og lyd på denne udgivelse er fremragende. Det beskidte liv i Deadwood har aldrig stået så knivskarpt og detaljeret på skærmen i al sin mudrede og syndige herlighed. DTS HD Master Audio lydsporet er ikke mindre imponerende og skaber et lydbillede af livet i The Black Hills og hvert et ”Fuck” brager krystalklart ud af højtaleren.

Ekstramateriale
Hvis man er lidt deprimeret over, at serien aldrig blev afsluttet, så er der absolut ingen trøst at hente i form af ekstramateriale. HBO er kendte for at være lidt fedtede med deres ekstramateriale, men på denne blu-ray udgivelse når nærigheden nye højder. Væk er de 4 kommentarspor og 2 featuretter ”Deadwood Matures” og ”The Education of Swearengen and Bullock”, som ellers prydede DVD-udgivelsen. Tilbage er… intet. Denne udgivelse er med andre ord blottet for ekstramateriale, hvilket er en forbrydelse af den slags, man ender som grisefoder hos Wu for at have begået. Især når man betænker den store betydning, serien har haft.
Hvis man virkelig er til ”Deadwood”-ekstramateriale så ser det desværre ud som om, man er nødt til at skillinge ud til det samlede bokssæt med alle 3 sæsoner, hvor der både er retrospektiv dokumentar og interviews.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.

Titel: Deadwood: Sæson 3
Original Titel: Deadwood: The Complete Third Season
Premieredato: 29. januar 2014
Instruktør: David Milch (showrunner)
Skuespillere: Timothy Olyphant, Ian McShane, Molly Parker, Jim Beaver, W, Earl Brown, Dayton Callie, Kim Dickens, Brad Dourif, Anna Gunn mfl
Spilletid: 605 min.
Selskab: HBO, Paramount, 2014
Genre: Drama , Western
Volden hersker i Deadwoods gader
Volden hersker i Deadwoods gader
Alliancen er tæt på at splintre
Alliancen er tæt på at splintre
Men livet er også smukt i byen
Men livet er også smukt i byen
Hvad glor du på?
Hvad glor du på?


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...