Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Sammen med AFR (2007) udgør Death of a President det seneste skud på stammen af den særlige type af ideologiske propagandafilm, der - gennem en ferm sammenblanding af minutiøst iscenesatte ekspertinterview og øjenvidneberetninger med faktuelle nyhedsreportagebilleder - forsøger at virke som kontroversielle indspark i den dagsordensættende politiske debat. Denne genre, der har rødder tilbage til Peter Watkins’ stærkt omdiskuterede atomkatastrofe-dokudrama The War Game (1966),
har sin styrke i netop overskridelsen af skæringspunkterne mellem fakta og fiktion og er derfor blevet betegnet mockumentary - en ’ironisk pastiche på dokumentarens saglige formidlingsform og på den implicitte troværdighed, der konventionelt er blevet tillagt genren gennem tiden’.
Det er klart, at den moderne digitalteknologi og billedbehandlingsteknik har muliggjort langt mere ’pseudo-autentiske’ scenarier for mockumentaryfilmen, som i disse år træder ind på ny grund. Hvad der ikke forekom muligt at visualisere tilstrækkeligt overbevisende for blot få år siden, kan i dag fremstilles uhyre realistisk. Manipulation med sandheden er blevet lettere end nogensinde tidligere, hvilket pr. konsekvens stiller øgede krav til medieinstitutionernes integritet og etos.
I lighed med Morten Hartz Kaplers (instruktøren bag AFR) gør den britiske instruktør bag Death of a President, Gabriel Range, meget ud af at understrege, at ingen af de portrætterede politikere eller institutionsrepræsentanter har givet deres samtykke til at medvirke i hans film. Range har også bestræbt sig på at holde en sober og anstændig tone, så det ellers potentielt politisk sprængfarlige drama aldrig kammer over i énøjet fordømmelse eller anklage. Alligevel har filmens shockumentary potentiale skabt stor debat i det puritanske USA, hvor ikke mindst flere højtprofilerede politikere - bl.a. Hillary Clinton – har fordømt dens hypotetiske snigmordsscenarie som ondt og udspekuleret.
Dette ”onde og udspekulerede” fiktive scenarie er henlagt til Chicago, hvor præsident George Bush Jr. den 19. oktober 2007 skal holde tale til byens erhvervsledere. Udenfor konferencebygningen hvor talen skal finde sted, har en tusindtallig skare af antikrigsdemonstranter taget opstilling for at protestere mod USA's deltagelse i Irakkrigen.
Da præsidentens bilkortege ankommer, bryder en lille gruppe militante demonstranter gennem afspærringerne og det kommer til voldsomme sammenstød mellem aktivister og politi. Bushs tale afholdes efter planen, men under det efterfølgende ’åbne møde’ med de fremmødte civile tilskuere, rammes præsidenten pludselig af to riffelkugler i brystet. Han hastes til et nærliggende hospital, men bliver kort tid efter erklæret for død. I kølvandet på 11. september er forbundspolitiet hurtige til at rette søgelyset mod den muslimske verden og pågriber en syrisk amerikaner, Jamal Zikri, som anklages for drabet. Efterforskningslederne er usikre på det faktiske bevismateriale, men henfører til Zikris ophold i en Al Qaida-træningslejr forud for attentatet. Sandheden er aldrig objektiv, men afhænger altid af øjnene, der betragter. Vi kommer således stærkt i tvivl om Zikris skyld, for instruktøren præsenterer flere potentielle gerningsmænd til mordet. Således synes en traumatiseret afro-amerikansk Golfkrigsveteran, Alysious Clebon, at have tungtvejende motiver til at snigmyrde præsidenten. Dette kommer frem, da Clebon findes død i sin bil og man på hans lig finder et grumt afskedsbrev og en liste med detaljerede oplysninger om præsidentens færden på morddagen. Alligevel beslutter FBI at fastholde anklagen mod Zikri, som dømmes til døden.
Vicepræsident Dick Cheney overtager præsidentembedet og iværksætter straks Patriot III-loven, der muliggør en langt mere dybdegående overvågning af civile amerikanere i jagten på potentielle terrorister og antidemokratiske grupperinger. Det er her, filmens ideologiske standpunkt skal søges: I kritikken af FBI’s nærmest uindskrænkede beføjelser til at aflytte og overvåge individer og grupperinger i det amerikanske samfund. Denne problematik har vi jo også haft inde på livet i dansk indenrigspolitik, så på dén led, må man sige, at Death of a President rammer hovedet på sømmet.
Gabriel Range og hans hold har på imponerende vis sammenkoblet dokumentaroptagelser og fingerede interviews og efterfølgende ladet billedinformationerne undergå en gennemgribende computermanipulation. Det er vitterligt overbevisende, da præsident Bush rammes af de fatale skud, hans efterfølgende statsbegravelse og Cheneys indsættelse som førstemand i Det Hvide Hus. Således er der meget at beundre på det rent tekniske plan.
Bedømmelsen af filmens kvaliteter i øvrigt begrænses dog af, at dens plot - ’skrækscenariet’ om mordet på Bush - naturligvis ikke er synderligt sindsoprivende. Det er faktisk (desværre, som historien mere end én gang har demonstreret) mere end sandsynligt, at et attentat på præsidenten kan forekomme og lige så sandsynligt, at politikerne og FBI i en sådan situation vil bruge hændelsen som et påskud til at intensivere bekæmpelsen af terrorismen og dermed få yderligere belæg for deres intervention i Mellemøsten.
Der er således solidt samtalegods i Death of a President, men original kan man desværre ikke betegne filmen som.
Midget Entertainments DVD udgivelse er i 1:1.85 format (anamorfisk). Billedet er stabilt og skarpt, men naturligvis bør man huske på, at mange af optagelserne er taget fra dokumentarisk tv-materiale.
Der er ikke noget ekstramateriale på DVD’en.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:Midget Entertainment .
