Skriv en kommentar
Adam Sandler spiller den godhjertede bonderøv Mr. Deeds, der pludselig kommer til penge. En arv på 40 milliarder dollars og et større imperium af medievirksomheder, fodboldhold mv. tilfalder ene og alene ham, da han er den eneste kendte slægtning til sin hidtil ukendte onkel Harve Presnell (Preston Blake). Presnells folk flyver Deeds til New York for at ordne formaliteterne.
Men når en naiv bonderøv kommer til en korrupt storby, så er det næsten uundgåeligt at han bliver taget ved næsen på den ene eller anden måde. Og med 40 millioner dollars i lommen er han tilmed et oplagt mål for både skandalepressen, forretningsfolk og andre skruppelløse lykkejægere.
Deeds befinder sig pludselig midt i det helt store mediecirkus, alt imens Presnells medarbejdere forsøger at narre arven fra ham. Som om det ikke var nok, forelsker han sig dybt og fatalt i undercover-sladderjournalisten Babe Bennetts (Winona Ryder) store brune øjne, der har alt andet end gode hensigter. Resultatet bliver, at han udstilles (ganske ufortjent selvfølgelig) som en gemen skurk på tv igennem det kamera, Babe så lumsk gemmer i sin kavalergang, når han er på date med hende.
Det er svært at skrive noget særligt om den her slags film, som man føler, man har set 100 gange før. Den er fremstillet efter en efterhånden alt for velkendt opskrift, blot med et par få variationer og med et par nye stjerner på plakaten. Det ændrer dog ikke på forudsigeligheden, platheden og ikke mindst kedsomheden.
Selvfølgelig er der et par gode grin undervejs, nogle sjove overraskelser og en vis ironisk distance, der gør filmen udholdelig.
John Turturro, der er et velkendt ansigt fra adskillige Coen-film, stjæler billedet som den meget listige og lynhurtige tjener Emilio. På mystisk vis dukker han pludselig op alle mulige og umulige steder, og så har han tilsyneladende en forkærlighed for fødder (!). Og præcis sådan er stilen holdt hele filmen igennem, det er lidt sjovt, lidt skævt og lidt absurd.
Alligevel bliver det aldrig rigtig sjovt, dels fordi hovedrollerne er besat af mindre dygtige skuespillere. Det kunne måske have gjort filmen en anelse sjovere, hvis ikke Winona Ryder spillede så uudholdelig dårligt, eller hvis man ikke var så træt af, at Adam Sandler evig og altid spiller den samme tåbelige figur.
Der er ikke så forfærdeligt meget mere at sige om denne film, andet end at den på alle måder er spild af tid.
De to stjerner går til filmens få sjove scener, de mange pudsige og overraskende cameos og så selvfølgelig til John Turturro.
