”Boom”. ’Demolition’ starter med et biluheld. David overlever uden en skramme, mens hans kone på tragisk vis dør. Det efterlader David i et tomrum – var han overhovedet lykkelig? Og hvordan bliver han lykkelig igen?
David, der arbejder som en succesfuld finansmand hos sin svigerfar, beslutter sig for at rive sit gamle liv ned – bogstavlig talt – for at starte et nyt.
På hospitalet sidder en M&M's pose fast i slikautomaten, og den grundige David beslutter sig for at skrive en udførlig klage til selskabet bag. Det bliver begyndelsen på et uventet og mærkværdigt venskab mellem David og Karen, der arbejder i selskabets kundeservice.
Fortællingen om den rodløse midaldrende mand, der søger en mening med sit forstokkede middelklasseliv er efterhånden en klichefyldt omgang. Men i hænderne på Jake Gyllenhaal bliver det en nedrivning af dimension, instruktør Jean-Marc Vallé har allerede vist sine evner som personinstruktør i ’Wild’ og ’Dallas Buyers Club’, og her bliver også Gyllenhaals samsatte præstation filmens trumfkort.
’Demolition’ og Gyllenhaal balancer glimrende mellem absurdistisk humor og gravsens alvor, hvor vi det ene øjeblik grin af Gyllenhaals afstumpede betragtninger og det næste græder over hans sorg.
’Demolition’ stiller spørgsmålet om det er værd at leve, hvis man alligevel ikke føler sig i live? Men nedrivnings-metaforen kan kun bevares et vist stykke tid, og i takt Davids udvikling taber den simpelthen sin værdi, mens filmen taber sit tempo. Naomi Harris’ Karen og sønnen Chris (Judah Lewis) leverer fine præstationer, men sideplottet om Chris’ homoseksualitet bidrager blot til filmens prædiken om at bryde med samfundets og omgivelsernes opsatte normer og forventninger.
’Demoliton’ bygger sig selv op, desværre kun for at rive sig selv ned igen. Men turen – Davids korporlige sorgproces – er absolut det hele værd, ikke mindst fordi Gyllenhaal igen beviser, at han er en af Hollywoods dygtigste karakterskuespillere!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.