Skriv en kommentar
Faren Frederik (Linus Wahlgren) flytter sammen med sin søn Lucas og kæresten Shirin (Dilan Gwyn) ind i deres nye drømmehus i en svensk forstad. Alt ånder idyl, lysindfaldet i det åbne køkken er fænomenalt og fremtiden tegner lys og fuld af håb for den lille sammenbragte familie. Der går dog ikke længe før sønnen Lucas begynder at høre bankelyde og bliver mere og mere indesluttet, i takt med at han finder en usynlig legekammerat fra huset ved siden af. Da Frederik er væk på grund af arbejde, er Shirin og Lucas alene tilbage i huset. Hvad der lignede det perfekte rækkehus, viser sig nu fra en mørkere side, da bankelydene intensiveres, og Shirin begynder at stille spørgsmål.
Den Anden Side er instrueret af spillefilmdebutanterne Tord Danielsen og Oskar Mellander fra vores svenske naboland, der tidligere har givet os det hårrejsende gys Lad Den Rette Komme Ind. Vores naboer leverer her endnu et vellykket gys med en imponerende debutfilm, der med udgangspunkt i hverdagens realisme skaber en snigende og intens uhyggelig film, der i de indledende rulletekster lader os vide, at den er inspireret af virkelige hændelser.
Dialogen er sporadisk, tempoet langsomt og karaktererne sparsomme. Men det er effektivt, og suspense bygges op, så gåsehud sniger sig ind mellem de enkelte chok-scener, der er. Dilan Gwyn, som spiller Shirin, gør det godt i den bærende hovedrolle, der som ny ”pap-mor” har svært ved at finde sig til rette i sin nye rolle. Også drengen Lucas er troværdig i sin ellers lidt forstenede rolle, som passer godt i konteksten, mens Frederik, spillet af Linus Wahlgren, udgør en lidt svag karakter, der tilsyneladende ikke er ofret meget energi på at udvikle, men som heller ikke er med i mange scener.
Den Anden Side følger en klassisk ’Haunted House’ horror-skabelon, men er tilsat et touch af Nordisk Noir og har en fin underliggende dybere mening for den opmærksomme og tålmodige, der lader sig føre med af det langsomt intense tempo.
Det er vellykket lyd- og kameraarbejde, hvor kameraet er som et spøgelse i baggrunden, der kigger på fra skjulte vinkler, langsomt svæver tættere på som øjne der lurer, og følger vores karakterer bagfra som de med angste skridt går ned af mørke, lange gange, for så at zoome ind på sammenbidte ansigter med angst i øjnene. Der er spillet fuldt ud på skygger og lys, med hviskende lyde i baggrunden. Det er kort sagt uhyggeligt, og både lydsporet og de visuelle effekter er vellavede og sidder lige i skabet.
Den Anden Side er et stemningsfuldt gys, der kører på suspense. Det er langsomt, mørkt og uhyggeligt, med få, men effektive, chok-effekter, og en dybere mening, hvis man tager sig tålmodigheden til at kigge efter den. Lyd- og kameraarbejdet er yderst vellykket, og er man fan af genren, er det bestemt en film, der er et biografbesøg værd.
Trailer:
