Det er instruktørparret Michael Hegner og Karsten Kiilerich, som står bag den nye danske animationsfilm Den Grimme Ælling og Mig. De har tidligere arbejdet sammen på ”Hjælp, jeg er en fisk” fra 2000. Den Grimme Ælling og Mig er en moderne omskrivning af H.C. Andersens berømte eventyr ”Den grimme ælling”. Dog har de ikke særlig meget tilfælles, ud over at der indgår en meget grim ælling i dem begge.
Impresario rotten Rotto lever det frie liv i den pulserende storby. Han tvinges dog til at flygte ud på landet, da en bande rotter, anført af den lede Doris, er efter ham. Efter en vild togtur dumper Rotte bogstavelig talt ned i en hønsegård. Tvungen af omstændighederne påtager Rotto sig rollen som ”far” for ællingen ”Grimme”. Det bliver ingen let opgave, især ikke når man står overfor problemer som, en sulten ræv, ”sønnens” blomstrende teenager problemer og en skizofren kat.
Den Grimme Ælling og Mig er en herlig film, som kan ses af såvel børn som voksne. Dens humoristiske og tempofyldte opbygning gør, at den aldrig bliver kedelig at se på. Desuden er filmen uforudsigelig og indeholder mere end et tvist, hvilket gør Den Grimme Ælling og Mig til en forfriskende oplevelse.
Ud over at tilhører den lette komediegenre, tematiserer filmen tunge emner, som identitetsproblemer og tillidssvigt. Derved bliver filmen både interessant og vedkommende, og den må betragtes som mere end blot underholdningen.
Hegner og Kiilerich har skabt en sjov og rigtig sød film, men i modsætning til de traditionelle animationsfilm for børn, har de formået at balancere denne sødme, så det aldrig kammer over og bliver kvalmende. Den Grimme Ælling og Mig er en vellykket film, som instruktørparret godt kan være stolte af. På trods af, at den tekniske kvalitet ikke kan måle sig med sine amerikanske konkurrenter, er Den Grimme Ælling og Mig, efter min mening, stadig en af efterårets bedste animationsfilm.