Det er svært at tro, at denne film er lavet af den samme mand, der også instruerede det tyske drama ”Mod muren”. Der er ikke rigtig nogle paralleller at drage, men instruktør, Faith Akin, må åbenbart havde fundet historien om seriemorderen, Fritz Honka, meget interessant.
Filmen havde premiere på dette års Berlins festival, og var yderst kontroversiel grunden dens brutalitet og vold. Den tyske presse virkede ikke just begejstret, men alligevel endte filmen med at konkurrere om festivalens hovedpris. Og det er sikkert også denne kontrovers, som har bragt filmen til Danmark.
”Den Gyldne Handske” tager udgangspunkt i den tyske mand, Fritz Honka, der i 1970’erne dræbte mindst fire kvinder i Hamborg. Han var dybt alkoholiseret, og ville møde sine ofre på det skumle værtshus, Den Gyldne Handske, og hvis de ikke lystrede ham, blev de dræbt. Dette er i hvert fald sådan filmen portrætterer ham.
Nogle folk har argumenteret for, at filmen har mange lag med både alkoholisme, religion, tysk historie, brutalitet, og godt kunne lide den blodige seriemorder og, at det gik ud over de "grimme"kvinder for en forandring. Men hvad i alverden er formålet med dette, når der ingen substans er? Bare det at kalde ham for en seriemorder er nærmest en skændsel. Vi bliver ikke præsenteret for den snedige seriemorder, der pisser sit territorie af ved at lægge spor til politiet, som vi ellers er vant til. Den der ”Jeg har gjort det, men I kan ikke fange mig” mentalitet er ikke-eksisterende, og det må udelukkede være grundet dårligt politi arbejde, at han ikke blev fanget før. Især når hans lejlighed rådede op af døde mennesker.
Fritz Honka var jo snotdum. Ikke særlig intelligent med en psykopatisk tendens. Bare snotdum. Det er ihvertfald sådan han bliver portrætteret i filmen. Her gives skylden for hans dårlige opførelse til alkoholen. Vi får ingen substans i karakteren, hvilket er derfor, de brutale dødsscener bliver så ligegyldige. Naturligvis er død brutalt, og seriemorderen er jo ikke kendt for at vise deres ofre nåde. Men når karakteren ikke bliver analyseret eller gravet ned i psyken, bliver det blot en meningsløs film, hvor uskyldige og naive kvinder, bliver banket til døde.
Filmen har ellers alle redskaber for at fortælle en god historie om en mand med store psykiske problemer. Der bliver lagt op til at dykke rigtig ned i psyken – for hvorfor hader han kvinder så meget? Det er utænkeligt, at det udelukkende er alkoholen, som får ham til at handle så kraftigt. Nu er han heller ikke verdens pæneste mand, og her kunne der blive fortalt, om hvordan denne ydmygelse kan bryde en mand sammen – men nej, dette fokuserer Faith Akin ikke på. De brutale dødsscener er der mere fokus på.
Er der noget positivt ved filmen? Jo, Jonas Dassler spiller da godt. Man kan tale om en dygtig skuespilspræstation, når man vitterligt hader karakteren. Dassler har ændret alt ved sig selv. Hans udseende og fysik til at spille denne forfærdelige og ynkelige mand.
”Den Gyldne Handske” er ynkelig og unødvendig. Den har ingen substans, hvilket gør handlingerne endnu mere ligegyldige. Du burde ikke hade den, blot fordi du er kvinde. Had den, fordi du er menneske.