Skriv en kommentar
Den Hvide Planet er en hyldest til den rå og smukke natur som er, og omgiver, Nordpolen. Det er et glansbillede af en region som filmen frygter snart vil forsvinde pga. menneskelig dårskab, og dette pointerer filmens sidste minutter yderst effetktivt. De sidste minutter vil nok efterlade de færreste uberørt. Den Hvide Planet er ikke en naturfilm i almindelig forstand, for bortset fra de fantastiske landskaber og dyreoptagelser, er al realisme suget ud af filmen. Dette sker til fordel for det poetiske og kunstneriske udtryk. Den Hvide planet er en mosaik af billeder, lyd og musik. Det er et stilfærdigt drama i et landskab af sne, is og skønhed. Med isbjørnen som hovedfigur tager instruktørene på rejse gennem nordpolens fantastiske natur. Vi følger ulve, sæler, hvalrosser, rensdyr, havets mange mikroskopiske livsformer og mange flere dyr. Det hele dramatiseret nok til at give dyrene en hvis personlighed, så seeren kan leve sig ind i deres liv i den rå natur.
Visuelt er Den Hvide Planet en film som burde ses i biografen, men hjemme DVD’en kan også gøre den retfærdighed. Billedsiden er simpelthen tryllebindende. Der er kærlighed i de her billeder og en hvis ”National Geographic” kvalitet, som man sjældent har set den. Det er da også nogle af verdens bedste naturfotografer som har været på spil her, og på den konto får man bestemt valuta for pengene.
Filmens lydside er både betagende og dybt irriterende. Dele af film-scoret og ambience lyde fra feks. Nordpolens hylende vind er fantastisk stemningsfuld. Andre af filmens dyrelyde er så forkerte at det alt for tydeligt viser en dubbing som prøver a dramatiserer fortællingen og gøre dyrene søde. Dette gør sikkert filmen sjovere for de små, men af grunde som jeg vil forklare senere finder jeg det helt forkert. Dele af film-scoret henleder tanken på børneteater og på den mere mærkværdige del af fransk film-kunst. Så hvad kan man sige. En blandet oplevelse.
Mit forbehold er at man midt i naturglansbilledet, og de mange dramatiske og kunstneriske elementer, mister det der er den ægte natur. Dette er mere kunst end det er dokumentar, men det er selvfølgelig en smagssag om man kan lide det. Hvad jeg kan garantere er en visuel oplevelse af sjældne proportioner. Billedsiden af Den Hvide Planet fortjener en klart højere vurdering end den jeg giver her, men det samlede indtryk er bare ikke godt nok til mere.
Til gengæld vil jeg sige at natur og dyre-elskere, med denne film, vil få sig en helt ekstraordinær oplevelse. De små kunne også have været med her, men manglen på en dansk oplæser ødelægger dette godt og grundigt. Man kan dog skifte den franske oplæser ud med svensk eller norsk, men så kunne man jo lige så godt også have lavet en dansk lydside.
Ekstra materialet består af et interview med Thierry Piantanida og af en ganske interessant ”making of” dokumentar. Jeg giver ekstra materialet 3 stjerner ud af 6 mulige.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew
Metronome.
