Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er noget af en instruktørdebut, som Gustav Möller har begivet sig ud i. Som thriller-drama er den svær at komme uden om, og jeg vil med rette kalde den en særdeles værdig Oscar-kandidat fra dansk side. Selve spændingsdelen er unik, og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg synes frygteligt godt om de film som formår at overraske og twiste sin seer på et plan man ikke troede muligt. Jeg prøvede rent faktisk efter tre kvarter at smide en lille post-it omkring hvordan filmen ville slutte. Da der manglede et kvarter, så måtte jeg erkende at jeg udbad mig muligheden for at omskrive den gule seddel. Med andre ord; nej, jeg havde ikke regnet tingenes tilstand ud!
Vi følger Asger på en almindelig arbejdsdag på alarmcentralen. Hans opgave er at tage imod de opkald som kommer ind, og akut forsøge at hjælpe de mennesker som har brug for det. Dagen er præget af rutineopgaver lige indtil der kommer et opkald fra Iben. Hun kan tydeligvis ikke tale frit, og Asger erfarer at hun er blevet kidnappet. Han må forsøge at holde hovedet koldt og hjælpe Iben så godt han kan. Med baggrund som politimand har Asger stor erfaring og en stor kontaktflade, og han iværksætter et langt større beredskab end han sådan set har bemyndigelse til. Jo mere man for at vide om Ibens kidnapper og hans baggrund, jo mere bange bliver man på Ibens vegne. Samme følelse gror i Asger, som forbliver på sin vagt langt efter fyraften i håbet om at redde Iben. Som tiden går intensiveres en nervepirrende jagt, alt imens at Asger indser at man ikke ser alt gennem en telefon, da omfanget af den forestående forbrydelse er langt større end han overhovedet kunne have forestillet sig.
Den Skyldige er en fabelagtig bedrift. På sin vis alene på grund af Jakob Cedergrens (Frygtelig Lykkelig, Sorg Og Glæde, Edderkoppen) blændende skuespil. Kameraindstillingerne slipper ham ikke et øjeblik gennem filmen, og hans urovækkende opkald er uafrystelige. I den anden ende præsenteres vi for Iben (overbevisende i panik og gråd leveret af Jessica Dinnage – The Rain), mens kidnapperen Michaels afvisende og brutale stemme tilhører Magtens Korridorer-sangeren Johan Olsen. Filmen formår via sin helt særlige form at danne billeder på din nethinde, som hvis du selv sad i Asgers stol og måtte lytte til en anden person, og prøve at levendegøre den samtalepartners situation og skæbne. Resultatet er uhyre intenst og gruvækkende, på trods af at man på intet tidspunkt skifter position fra Asgers job. Du er rent fysisk tilstede på hans vagt, som i omfang blot bliver mere og mere voldsom. Man sidder virkelig selv og stiller sig det spørgsmål, der lyder: Hvad pokker gør jeg nu? Også selvom det er Asger der skal foretage det aktive valg.
Sjældent kan man finde en så voldsom oplevelse rent filmisk på dansk grund, og af samme årsag kan jeg ikke anbefale Den Skyldige nok. Jeg kan i nyere tid ikke mindes en film som foregår på max 200 m3, som har vist sig at være så stærk på sin imaginære side. Aldrig før har jeg endog set en film som åbenlyst skilter med synstolkning i startmenuen, men præcis denne thriller er i den grad velegnet til at køre linen ud. Det hele foregår for dit indre øje – og lad det være det absolut største incitament for at få sparket Gustav Möller ud bag kameraet igen. Nu bliver det så bare endnu mere spændende at se hvor tæt på en gylden statuette vi kan komme. Der er dog slet ingen tvivl om at kandidaten er den rette. Topkarakter og tilbedende armkast i filmens retning…
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
