Skriv en kommentar
Chile var i Allende tiden, et land med gode venner på hele den politiske akse, og for USA, der ustandseligt kørte skræmme kampagner for kommunismen, var dette dårlige signaler. Så godt hjulpet på vej, blev et lille ulmende oprør, utilfredse officerer, magtfulde mennesker, der ønskede endnu mere magt, og en general Augosto Pinochet, som topfigur, en effektiv ild, der i 1973 (11. September!), fik gennemført et militærkup. En afsindig og nærmest blind menneskejagt sættes ind mod hans tilhængere.
Samtidig har den svenske ambassadør Harald Edelstam (Michael Nyqvist) befundet sig i Santiago, og oplevet det foregående regime. Her møder han Præsident Allende´s sekretær, som introducerer ham for Consuelo (Cate Del Catillo), der hjælper med at trykke skolebøger, propaganda for Allende styret, og han bliver inderligt forelsket i pigen, men har en tung fortid hængende, der gør at han ikke kan slippe sit hjerte fri.
En dag kan gøre en stor forskel, Pinochet er nu den selvvalgte leder, stor kaos hersker, og presset mod ambassaderne er enorm. Edelstam, kan ikke lade dette sidde overhørigt, og hjælper folk ind i sin bygning. Samtidig kører han alene rundt i byen, under svensk flag og immunitet, uden at bekymre sig om sin egen sikkerhed. En af hans kollegaerne fra ambassaden Susanne, er forsvundet, og muligvis bragt til forhør med dertil hørende tortur, men militærjuntaen nægter at der skulle befinde sig udenlandske borgere i cellerne. Via Consuelo, nu eftersøgt, må Edelstam have kontakt med hendes far der er oberst, og som uden tvivl har bemyndigelse til at finde Susanne.
En særdeles oplagt filmatisering af dette usædvanlige menneske Harald Edelstam, der allerede som ung, blev ansat i det svenske udenrigsministeriums centrale stab og gjorde tjeneste uden 2. Verdenskrig både i Oslo og Berlin. Han var i Norge fra 1942, et effektivt bindeled mellem de tyske besættelsestropper og den norske modstandsbevægelse, og det lykkedes for ham at redde hundredevis af jøder og modstandsfolk. Det var her han fik tilnavnet/dæknavnet den sorte pimpernel.
Efter krigen, var der en del rolige år, blandt andet i Wien, som ambassaderåd.
I 1972 blev han ambassadør for Chile.
Han overskred igen og igen sine diplomatiske beføjelser, og repræsenteret kun sit eget menneskesyn end det udstukne reglement fra Sverige. Han blev senere udvist af Chile. Han er blevet krakteriseret som vor tids Raoul Wallenberg.
Filmen bygger fint historien op, og giver et godt indblik i rædslerne uden at pensle dem unødvendigt op. Valget af Nyqvist som Edelstam, fungerer fint i filmen, han har virkelig format, men ikke de roller han fungerer bedst i. En film som ”Jægerne” er han helt sublim. Den rigtige Edelstam var knap så grovkornet i udstrålingen. En film som ”The Killing Fields” der er skåret lidt over den samme type historie, har det som ”Den Sorte Pimpernel” mangler, alsidigheden, indlevelsen, tragedien, humoren, vanviddet. Den virker ikke stærk nok, til at kunne mejsle sin fortælling ud, men med et flot billedsprog, lægger den sig tæt på de fem stjerner.
