Skriv en kommentar
Kameraet glider frem med fortryllende ynde og kæler med stor kærlighed, for det der måtte blive linsens objekt. Ud i hver en krog synes det skønhedssøgende kamera at komme. Den griber fat og kommer ved, hver en tilsyneladende irrelevant person Jep træffer på sin selvsikre rute gennem mageløse Rom. Søgningen på skønheden bliver en kortlægning af livsøjeblikke. Abrupte, flygtige og tankevækkende opfanges de af kameraets observerende og nysgerrige blik.
Skarp og humoristisk blik på livets mening og mangel på samme
Det store persongalleri og de mere eller mindre uafhængige fortællinger undervejs i Den Store Skønhed, bindes elegant sammen med karakteren Jep Gambardella (Toni Servillo).
Jep er historiens kerne, han er udgangspunkt og styrmand for kameraets rejse. Velrespekteret i Roms finkulturelle og dekadente selskabsliv, plages han af sin utilstrækkelige bedrifter i litteraturens verden. En enkelt roman er det blevet til som ung, og siden er han i sit arbejde som journalist blevet ekspert i at afsløre tomheden i kunstnere og sin omgangskreds pseudo-intellektuelle funderinger. Det er ikke selve tomheden, der afsløres som tåbelig, men de selvhøjtidelige ord og handlinger som intetheden forsøges at blive holdt på afstand med. Alle søger vi at sætte mening i vores tilværelse, oftest der hvor der ingen mening er.
Jep er omringet af ligegyldighed. Mennesker der desperat leder efter og proklamerer substans i hver en ytret sætning, men som egentlig slår om sig med letkøbte bemærkninger. Det skønne overfladiske liv propfyldt med fest, alkohol, sex og pulserende dancepop har ikke kunnet tilfredsstille Jeps tomme tilstand. Men i det mindste konfronterer han tomheden med sin skarpe selvindsigt. Han deler ikke sine venners desillusion om, at han lever et betydningsfuldt liv. Det er en fryd at lytte med på Jeps overvejelser og diskussioner med venner og bekendte. Den prætentiøse intellektualisme spiddes brutalt, når Jep konfronterer sine venner med deres livs hykleriske og selvoptagne virke.
Et mesterværk man tager med sig
Det lyder måske kynisk og deprimerende, men sådan opleves Den Store Skønhed ikke. Der er en livsbekræftende nysgerrighed og glæde, der gennemstrømmer Jeps historie. Det er netop hans ønske efter mening, skønhed og kærlighed, der om noget er drivkraft. Toni Servillo har en evne til at se hærdet og træt ud det ene øjeblik, mens hans ansigt i det næste lyser op som en lille dreng på juleaften. Det er dette kontrastfyldte og så ufatteligt menneskelige væsen, som finder vej dybt ind i din egen virkelighed. Den opgivende forfatter, der alligevel ikke kan undgå glimtvist at møde verden med uspoleret naivitet og håb, vidner om en ukuelig optimisme midt i kritikken af det overfladiske, prætentiøse og vulgære liv.
Den Store Skønhed tager som al stor kunst fat i de store spørgsmål og sætter gang i overvejelserne. Hvad er meningen med mit liv? Er der overhovedet en mening med noget? Hvad er kærlighed og hvilken betydning har den? Hvad gør mig glad og hvad burde gøre mig glad? Hvori ligger skønheden?
