Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Den store venlige kæmpe

21. juli 2016 af Maria Bogensberger

3 stjerner Skriv en kommentar

Den store venlige kæmpe billede

En smuk fortælling om drømme og nye venskaber.

”Stå aldrig ud af sengen, gå aldrig hen til vinduet, se aldrig ud bag gardinet”, det er hvad 10-årige Sofie (Ruby Barnhill) har fået at vide på børnehjemmet, hvor hun bor i London. Heksetimen begynder ved midnat, hvor folk pludselig forsvinder. Men en sen nat er det lige hvad Sofie gør, mens de andre børn ligger og drømmer. Hun ser en stor skikkelse, en kæmpe, og hun flygter tilbage i sin seng. Men kæmpen fanger hende og tager hende med til sit land langt, langt borte. Til Kæmpernes land. Til Sofies store held er kæmpen ’Den store venlige kæmpe’ (Mark Rylance), der bor i en hyggelig grotte. Men der er ni andre kæmper i Kæmpernes land og de er langt fra venlige. De spiser børn, og Sofie må lægge en plan for at stoppe deres modbydelige måde at opføre sig på.

Filmatisering
Den store venlige kæmpe (2016) re en filmatisering af den britiske forfatter Roald Dahl børnebog ’Sofie og den store venlige kæmpe’ der udkom i 1982.
Filmen er instrueret af tredobbelte Oscar vinder Steven Spielberg der modtog Oscars for Schindlers liste og Saving private Ryan. Han er desuden kendt for kæmpesuccesen E.T. (1982), Dødens gab, Indiana Jones og Jurassic park- filmene, og man kan blive ved. Han er uden tvivl en meget talentfuld instruktør.
I filmen Den store venlige kæmpe har han da også sammensat et stjernespækket hold, bla. hovedrollen ’Den store venlige kæmpe’ der spilles af Mark Rylance, der har modtaget et væld af priser. Det er tredje gang han er med i en Spielberg produktion. Første gang var i Bridge of spies og den tredje film er Ready player one der får præmiere i biograferne til næste år.
Sofie der spilles af Ruby Barnhill har fået sin første store rolle i Den store venlige kæmpe. Hun har spillet i lokale ungdomsteaterproduktioner og har medvirket i børnedramaserien 4 O’Clock Club, der blev vist på BBC. Hun må have arvet sit skuespillergen fra sin far skuespilleren og forfatteren Paul Barnhill, for hun klaret det super godt. Hun lever sig ind i rollen, både naturligt og dragende.

Venskaber og drømme
Filmen er en smuk fortælling om drømmes magiske virkning og om to ensomme mennesker, der finder hinanden og udvikler et stærkt og varmt venskab. ’Den store venlige kæmpe’ tager Sofie med ud og fanger drømme. Gode drømme som han putter på flaske. Om natten når alle børnene sover, puster han de gode drømme på de sovende børn. En meget godhjertet kæmpe. Han har det ikke nemt i Kæmpernes land, hvor han er meget anderledes end de ni andre kæmper. De er alle større end ham og med navne som Kødklumpæderen (Jemaine Clement), får man et billede af hvor grufulde de er. Sofie ønsker at ’Den store venlige kæmpe’ lærer at sige fra og hun udtænker en plan, der bringer dem på en rejse til dronningen (Penelope Wilton), som de håber vil hjælpe dem i kampen mod de grufulde kæmper.

Mangler dybde
Filmen starter godt og man bliver hurtigt draget ind i en eventyrverden, der er smukt lavet. Fyldt med skønne farver og musik der bringer en i rette stemning. Der sker sjove ting som bringer grinet frem og handlinger er god og spændende og man venter spændt på hvad der nu vil ske. Men så sker der desværre det, at der sker for lidt. Sofie og ’Den store venlige kæmpe’ knytter bånd og tilbringer meget tid sammen uden at der egentlig sker noget. Det gør desværre filmen langtrukket og man føler at tiden står stille. Hen mod slutningen vågner man dog op igen og spændingen er tilbage. Men filmen formår desværre ikke at fange en helt, hvilket virkelig er en skam, da den ellers byder på fantastiske skabninger, der bringer en ind i at fantasiunivers, der er lidt mørkt men uden at blive for uhyggeligt.

Filmen er ikke en af Steven Spielbergs mest fantastiske film, men bestemt et besøg i biografen værd.

Titel: Den store venlige kæmpe
Original Titel: The BFG
Premieredato: 21. juli 2016
Instruktør: Steven Spielberg
Skuespillere: Søren Sætter-Lassen(Eng, Mark Rylance), Liva Elvira Magnussen(Eng, Ruby Barnhill), Lars Ranthe(Eng, Jemaine Clement), Farshad Kholghi(Eng, Bill Hader), Laus Høybye(Eng, Rafe Spall), Judith Rothenborg(Eng, Penelope Wilton)
Spilletid: 117 min.
Selskab: Nordisk Film 2016
Genre: Adventure , Familie
Link: http://www.imdb.com/title/tt3691740/releaseinfo





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...