Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
For den unge Irene/den ukendte kvinde (Kseniya Rappoport), var Italien det forjættede land, og hun indgik frivilligt som prostitueret, for at kunne leve livet. Men til en bizar ”jobsamtale”, med store penge i vente, hvor arbejdsgiveren, er et øje i et hul, og Irene afklædt, vurderes som egnet. Hun indtræder i mørkere afdeling af sexindustrien som sexslave, og bliver misbrugt, både fysisk og psykisk. Et barn kommer til verden under disse omstændigheder, og hendes alfons/kæreste sælger det videre lige efter fødslen.
Hun stikker ham senere ned, og tror at hun har slået ham ihjel, hvilket tvinger hende til at flygte tilbage til Ukraine.
En del år senere, vender hun tilbage, med spørgsmålet om sin datter. Hun fik fra fødselslægen navnet på familien, som stod til adoptions målet.
Hun spiller ikke tiden, men søger denne familie, som har en datter i den rigtige alder. For at komme tæt på, og lære sin datter at kende, tyr hun til desperate handlinger, og skubber hushjælpen ned ad den fashionable opgangstrappe. Stillingen slås op, og Irene får den naturligvis. Hun indtræder som hushjælp i privaten for den lokale guldsmed Valeria (Claudia Gerini) og ægtefællen Donata (Pierfranco Favino), med datteren Thea (Clara Dossena). Men snart fatter Valeria mistanke, om en skjul dagsorden fra Irenes side.
Magikeren Guiseppe Tornatore, der har beriget os med film som ”Mine Aftener I Paradis”, ”Legenden Om Pianisten Ved Havet”, og ikke mindst ”Maléna” som er tilbage fra 2000, og er først tilbage seks år efter, så stor var spændingen, som dog ikke helt forløses. Grundlæggende sætter disse flashbacks sig ikke rigtig fast på følelsesbarometer, trods den store tragedie, det er mere Irene´s forhold til barnet Thea, at filmen står stærkest.
Det interessante ved filmen er det fragmentariske puslespil, der lægges frem, så tilskueren selv skal lagge undervejs, og den smukke og ikke så forudsigelig slutning.
Kseniya Rappoport yder en særdeles prisværdig præstation, og således opnåede filmen også at være den store prissluger ved den årlige fejring af italiensk film, David Di Donatello Awards.
Filmen rammes flot ind af godfather of soundtracks, Ennio Morricone, der med et smukt sørgmodigt lydtæppe, er med til at trække trådene for.
En lille trailerstribe + trailer til selve filmen udgør ekstra materialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Midget Entertainment .
