Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Julefilm er noget der dukker op hver gang sæsonen nærmer sig, men det er kun de færreste der bider sig fast, og hvor en investering føles dissideret nødvendig for filmelskeren. De fleste julefilm er dramaer, komedier og blandinger deraf, derfor skal en film som f.eks. ”Der Er Intet Som Jul”, der netop blander disse to genrer, virkelig byde på noget originalt og/eller ægte. Traditionen tro er der dog intet nyt under solen. ”Der Er Intet Som Jul” følger den velkendte skabelon fra juleklassikeren ”It’s A Wonderful Life”, hvor vi som publikum præsenteres for det ene problem efter det andet, lige indtil bægeret er ved at flyde over, og her kommer en forløsning på det hele. Hvor ”It’s A Wonderful Life” byder på ren filmmagi i kraft af en perfekt udlignet ekskavering og et kick-start til julestemningen, er der absolut ingen julestemning over ”Der Er Intet Som Jul”. Man er aldrig i tvivl om, hvor filmen er på vej hen, og når vi følger en stor families mange problemer, og ser alle disse blive løst på den mest uopfindsomme, uoriginale og utroværdige måde i filmens anden halvdel, har vi altså med en rigtig stinker at gøre.
Er man i tvivl om, hvad anmelderne og kritikerne generelt mener med udtrykket ”amerikansk”, kan man sagtens bruge ”Der Er Intet Som Jul” som eksempel. Selvom filmen skildrer en familie oprindeligt fra Puerto Rico, som i den grad værner om sit hjemlands traditioner, er disse mennesker og deres problemer så ærkeamerikanske, at det til sidst gør fysisk ondt at overvære. Ikke fordi man føler med dem, for deres problemer er så banale som f.eks. datteren der endnu ikke er slået igennem som Hollywoodstjerne, og sønnen der ikke vil overtage familiens butik, og derfor drager i krig som et bevis på selvstændighed. Næh nej, det gør ondt at overvære, fordi filmen i al sin pinlighed, anser sig selv som en livsvisdom, men i virkeligheden blot er en hundelort med et flag i. Alligevel er den første halvdel af filmen trods alt bedre end den anden. Det er altid interessant at opleve hvad en film har at byde på, og netop fordi filmen indeholder så mange historier i en, bliver man holdt godt fast, lige indtil historiernes præsentationer hører op. Uden noget dissideret midterstykker, hvor filmens personer tager ved lære af deres fejltagelser, hoppes der direkte til en konklusion der fylder hele filmens anden halvdel ud. Her forløses hvert problem et efter et på den allerværst tænkelige ”amerikanske” og oversentimentale måde. At man overhovedet har valgt at lave filmen i farver, når den i grunden er så sort og hvid, er mig en kæmpe gåde.
”Der Er Intet Som Jul” indeholder et hav af småtalenter. Alt fra Freddy Rodriguez og John Leguizamo til Luis Guzman og Debra Messing er at finde i filmen, og hvordan præcis man har formået at hive så mange velkendte ansigter med i en film som denne, er mig ligeså en kæmpe gåde. Naturligvis kan man ikke forvente det store af disse småtalenter i ”Der Er Intet Som Jul”, for materialet er svært nok at arbejde med i forvejen, og jeg tror egentlig ikke at hverken datidens, nutidens eller fremtidens allerbedste skuespillere, kunne formå, at pynte på møddingen.
”Der Er Intet Som Jul” er ikke hvor tids ”It’s A Wonderful Life”, men man kan derimod i fremtiden, kalde enhver dårlig julefilm for den tids ”Der Er Intet Som Jul”, og det er vel det mest positive jeg kan sige om filmen – jeg vil aldrig glemme den.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
SF/Fox.
