Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi befinder os i 1968 på bilkoncernen Fords fabrik i Dagenham, England. Her arbejder 55.000 mænd, og ja så også lige 187 kvinder (syersker). En forholdsvis skæv fordeling, så kvinderne må holde sammen som den tydelige antalsmæssige minoritet i en mandsdomineret virksomhed.
Gruppen af kvinder får dog god hjælp fra talsmanden Albert (Bob Hoskins – Hvem Snørede Roger Rabbit, Hook), som taler ligestillingens sag. Dette skal naturligvis tages op på et højere plan, så der indkaldes til møde mellem den øverste ledelse og faggruppen af syersker. Det ligner fra start en ulige kamp, for kvinderne regnes ikke for noget som helst. Lige indtil Rita (Sally Hawkins – Happy Go Lucky) åbner munden... Strejken er lige om hjørnet!
Det Stærke Køn er den sande historie om kvinderne fra Dagenham, som simpelthen bare fik nok, og sikke en revolution det medførte! Filmen er skabt af holdet bag Calendar Girls, så det giver måske en indikator for hvor vi befinder os humormæssigt. Dertil skal man kunne tåle engelsk jargon, kikset hår og et ordentligt skud 60'er musik. Men det er faktisk genre-delen som bliver den største udfordring. Et produkt som læner sig tilbage til fakta, og som bestemt ikke altid havde sine muntre øjeblikke. Den nødvendige strømning medførte krise, og som det også fremgår af filmen her, dødsfald. Og disse bliver ledsaget af sørgelig musik og bitre tårer. Derfor er det måske lige vovet nok at lade komedie-genren fylde så meget. Et modargument kunne dog være at det før hen har lykkes for så mange andre film, som f.eks. Four Lions, der handler om terrorisme. Men i Det Stærke Køn er der en væsentlig forskel. Filmen bliver nemlig sådan lidt kejtet, og man kan undre sig over hvilket ben den forsøger at stå på.
Dertil kommer nogle lettere menneskelige portrætter af nogle af de fremtrædende kvinder. Det giver på nogle punkter et lille pust fra al virakken, men omvendt er det ganske uinteressant og er medvirkende til at filmen føles meget lang. Det er lidt ligesom om at masterplanen ikke rigtig har villet lykkes i effektueringen.
Det Stærke Køns historie fejler for så vidt ikke noget, men rammerne gør at dramaet drukner i humoren, og humoren virker hul og urealistisk i drama-delen. Som to modpoler arbejder de ikke efter samme målestok, og det trækker kraftigt ned hos denne signatur.
Filmen slutter dog meget passende af med ægte filmklip fra datidens oprør, samt nogle interview-bidder med aldrende damer som i sin tid deltog i begivenhederne. Samstemmende kan man udlede at de den dag i dag, stadig er forbavsede over at det lykkes. For ingen troede rigtig på at de turde gå på barrikaderne.
Udgivelsen indeholder intet ekstra materiale udover de obligatoriske trailere for andre film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Nordisk Film.
