Skriv en kommentar
Mor og far sender deres tvillingedrenge ud af byen, ud på landet pga. de stadige bombardementer og manglen på mad. Vi er i Ungarn under 2. Verdenskrig. Ude på landet bor mormor der ikke har set sin datter meget længe. Mor og datter hader hinanden – forgav mormor morfar i sin tid? Drengene ved det ikke, til gengæld får de straks kærligheden at føle da mor er rejst. Mormor sætter dem i arbejde dagen lang og på smalkost – og hun straffer dem. I landsbyen får de også kærligheden at føle – tæsk hører til dagens orden. Drengenes far gav dem ved afskeden et stort stilehæfte, deraf filmens titel; de har lovet at føre dagbog. Dagbogen bliver efterhånden en beskrivelse af den beslutning de nu fører ud i livet; at træne sig op til at modstå al den ondskab de møder - også de skal kunne handle koldt og inhumant.
Det er ikke en rar film den ungarske instruktør János Szász har instrueret på grundlag af forfatteren Agota Kristofs roman af samme navn. Men den er uomgængelig nødvendig. Og den er uden tvivl konsekvent i sin fordømmelse af, hvad krig gør ved mennesker. Og selvom handlingen er henlagt til 2. Verdenskrig, er det ikke svært at trække tråde til den radikalisering, den dannelse i afstumpethed der vel til alle tider foregår et eller andet sted i verden.
Filmen er opbygget af episoder hvor drengenes afstumpethed umærkeligt eskalerer. Det sker i billeder der emmer af krop og natur blandt mennesker der lever i faldefærdige huse og fra hånden og i munden. Fotografen Christian Berger (der også stod bag kameraet i Hannekes ”Det hvide bånd”) indrammer forbilledligt forfaldet og overlevelseskampene på husmandsstederne, i landsbyen og i den nærliggende skov. Det kolde og det trøstesløse slår igennem i hver eneste indstilling.
Som tilskuer er man på den ene side fuld af sympati for de to drenge i deres kamp for at overleve midt i al elendigheden af fattigdom, sult og vold og kun den ”kærlighed” som en naziofficer (Ulrich Thomsen) viser dem ved at anerkende dem for deres selvpåførte træning i at udholde smerte. På den anden side må man efterhånden tage afstand fra deres handlinger – fra vold til drab. Og det er bestemt ikke rart at blive konfronteret med spørgsmålet, om der skal afstumpethed til for at overleve i en verden uden kærlighed. Da tvillingerne til sidst får mulighed for at flygte, spørger man sig selv, hvad de i så fald går ud i verden med. Slutscenen er så grum, at man vægrer sig ved at svare …
Ekstramaterialet består af trailer, trailershow og et slideshow.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
