Skriv en kommentar
Diary Of A Wimpy Kid startede ud som en succesfuld bogserie brugt i skoler i hjemlandet USA. Herefter kæmpede den sig udover landets grænser også med nogenlunde succes. Bøgerne er skrevet simpelt, humoristisk og kreativt og de medfølgende animationer er ligeledes karismatiske. Disse animationer er de eneste der er videreført succesfuldt til filmserien, og popper kun sjældent op i den nu fjerde film i serien “Diary Of A Wimpy Kid: Det Seje Træk”. Ret skal være ret - den første film med den simple titel “Diary Of A Wimpy Kid” har sine kvaliteter, men det er gået ned af bakke lige siden.
Vi er nu nået så langt, at de oprindelige skuespillere er blevet for gamle til rollerne, og nu er hele castet blevet skiftet ud, hvoraf ingen gør det nær så godt som de oprindelige skuespillere. Og de gjorde det ikke specielt mindeværdigt heller. Med andre ord kan man roligt holde sig til bøgerne, og ikke have gået glip af andet end en forglemmelig og tåkrummende filmfranchise, der aldrig bør have set dagens lys.
Der er altid noget ufrivilligt komisk ved at blande engelsk og dansk i en filmtitel, og her må “Diary Of A Wimpy Kid: Det Seje Træk” tage prisen for den mest åndssvage sammensmeltning af ord. Det Seje Træk er oversat fra The Long Haul, og refererer til filmens handling. Heffley familien tager nemlig på road trip igennem landet, hvor endestationen er noget så bizart som en 90-års familefødselsdag. Noget der i øvrigt aldrig bliver brugt til en skid. Ungerne er ikke glade, men Gregs favorit gaming streamer er tilfældigvis i nærheden af den endestation til en gaming expo, og ham vil Greg smaddergerne møde. Ifølge GPS’en i familiens bil skulle denne tur tage 47 timer. Jeg har tjekket Google Maps for at finde ud af, hvor de så kører fra, og til min store overraskelse, bor de slet ikke i USA. De bor i Guatemala, hvis GPS’en taler sandt. Vås som dette popper op konstant i en film, der er billigt instrueret, dumt skrevet, karikeret spillet og spækket med lamme slapstick vittigheder som taget ud af dårligt TV fra 60’erne.
Narrativet er over det hele, hvor filmen det ene øjeblik bryder den fjerde væg, det andet øjeblik udskiftes en figur med en animation og det tredje øjeblik taler karakterene med en kunstig kunstpause til hinanden, så publikum kan nå at følge med. Intet af det bruges til noget særligt, og jeg mistænker instruktøren for at have sniffet alt for meget kokain, og brugt hver en ide, der er opstået i hans rus. Nuvel, jeg er ikke målgruppen, og måske 6-10 årige halvretaderede drenge med dårlig smag og elendig humor falder for denne slags, men det er da en temmelig snæver målgruppe at sigte efter.
Det er den samme instruktør, der har lavet samtlige efterfølgere i serien, og jeg nægter simpelthen at nævne ham ved navn, da han ikke fortjener opmærksomheden. Det samme kunne siges om skuespillerne, men med Tom Everett Scott og Alicia Silverstone som forældrene, kan man ikke komme uden om, at disse rent faktisk har leveret troværdige præstationer førhen. De er dog ligeså øretæveindbydende som de to forfærdelige skuespillere, der spiller deres børn. Må de aldrig få en rolle mere i livet. På den måde skaber skuespillerne en sammenhæng af frustration, irritation og had der er gennemgående for filmen.
Dette er filmseriens lavpunkt og forhåbentligt det endelige dødsstød, for det er den rene pinsel at overvære de klassiske klicheer og vittigheder, som skaberne dovent ikke engang har ville give en ny indpakning. Musikken er konstant in your face, og fortæller dig meget markant hvornår noget er sjovt, og det gør det interessant nok langt mindre sjovt at overvære. Det er intentionelt manipulation, der rammer fuldstændigt ved siden af. Selv de mest elendige komedier plejer at byde på et grin eller to undervejs, men denne film gjorde mig bare mere vred som tiden skred frem. Luk nu ned for lortet - der er ingen der følger med mere.
Billede & Lyd - 4/6
Filmen er skudt digitalt i HD (det er de eneste oplysninger, man kan finde om konverteringen), og resultatet er et meget lyst og klart billede med rigelig plads til detaljer. Den billige produktion men skarpe billede, gør effektbruget meget åbenlyst, hvor især en CGI rotte på et tidspunkt virker fuldkomment malplaceret. Lyden er en smule spøjst sat sammen. Musikken er overstyret og drukner ofte dialogen i et ellers forholdsvist imponerende DTS-HD 7.1 mix. Lydeffekterne ruller rundt i samtlige højtalere og bassen buldrer godt i mellemgulvet.
Ekstramateriale - 2/6
Imponerende nok er der samlet mere end en times ekstramateriale på udgivelsen her. De 6 små featurettes fokuserer hovedsageligt på animationerne i filmen, men der er også en smule om produktionen bag kameraet. En enkelt af disse featurettes er blot en masse klip fra filmen, hvilket fint illustrerer, at man har vægtet kvantitet fremfor kvalitet her. Det meste er noget bras, men alligevel mere interessant og underholdende end selve filmen. De slettede scener skulle der have været 91 flere minutter af, og filmens bloopers kan ligesom selve filmen ikke fremprovokere så meget som et smil på læben. Til sidst er der sørme også et galleri og en trailer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.
