Dickie Robert (David Spade) er tidligere børnestjerne, hvis karriere har nået bunden. Fra at være stjerne i TV-serien ”The Glimmer Gang”, og set af over 50 millioner mennesker hver uge er han nu henvist til at parkere biler for at overleve. Dickie Roberts har forgæves brugt de sidste 30 år på at komme tilbage på toppen. Men under en prøve til en rolle i en kommende storfilm, opdager Dickie hvorfor han aldrig kan få almindelige roller, han har aldrig haft en normal barndom. Det må der gøres noget ved og han lejer derfor en familie til at give ham den barndom han aldrig har haft, dette er dog ikke helt så let som forventet.
Filmen starter godt, men ender i samme kategori som så mange andre komedier før den. Det amerikanske behov for at give alle filme en ” Feelgood vibe” er alt for gennemtrængende. Man trækker på smilebåndet et par gange men så heller ikke mere. Faktisk ender filmen med at være en ren børnefilm lidt i samme stil med ” Big Daddy” dog uden at være tilnærmelsesvis så sjov. Det er også Adam Sandlers produktions selskab ”Billy Madison” der står bag denne film og det sætter fra starten forventningerne til denne filme betydeligt ned.
Forsøget på at få flettet en historie ind i filmen virker ikke helt. Dickie går fra at skulle være barent og en voksen på samme tid og når filmen ikke er sjov så holder det slet ikke.
David Spade, der herhjemme mest er kendt for sine komedier sammen med Chris Farley i midt 90erne, har aldrig været den store stjerne i Danmark. Hans karriere er mest baseret på ”direkte til video” film der gør sig bedst søndag eftermiddag.
Det er den samme rolle han gentager om og om igen, han sarkastisk og grov hvilket ofte var nok til at gøre filmen god, men det lykkedes instruktøren at få alt det pillet ud af ham i denne film så her er han bare pinlig.
Store dele af filmen biroller spilles af tidligere børnestjerner, med de er alle amerikanske og hvor mange danskere kan huske Leif Garret og Emmanuel Lewis? Det havde måske været sjov hvis man havde et forhold til personerne og måske kendte lidt til deres historie og resultatet af dette er at flere scener falder totalt til jorden.
Filmen er instrueret af Sam Weisman der også har lavet George: Den gæve Iliansvinger, Mighty Ducks 2 og nogle episoder af 7th heaven, så det er indenfor familie underholdningen han høre hjemme. Desværre lykkedes det ikke at få noget ordentligt ud af filmen. Det er ofte Dickie og børnene der er i centrum af filmen og det er overhoved ikke sjovt se en voksen prøve at løse børnenes problemer
.
Filmen plot er mere huldet end en si og på intet tidspunkt bliver det til mere end et lille træk på smilebåndet og det er bare ikke godt nok når man har betalt for at se filmen i en biograf., vent til den komme på video og se den sammen med familien en søndag eftermiddag, det er det den egner sig bedst til.
Filmen får 1 stjerne ud af 6