Meryl og Paul Morgan er succesfulde i deres erhverv, Meryl som ejendomsmægler og Paul som advokat. De har tjek på det hele på nær deres ægteskab, da de står over for deres tre måneders separationsdag. Paul har været Meryl utro, og trods et hav af gaver og undskyldninger kan hun ikke tilgive ham. Hun indvilger dog i at mødes til en middag – en hyggelig aften lige indtil de overværer et mord. Politiet vil have dem væk til en beskyttet adresse, en beslutning, der får de to inkarnerede New Yorkere til at panikke. På ubestemt tid bliver de sendt væk fra Manhatten til den lille flække Ray i Wyoming, hvor de skal bo langt ude på landet hos sheriffen Clay og hans kone Emma. Et kæmpe kulturchok for de to, ikke mindst fordi de igen skal til at bo under samme tag.
Film om folk, der bliver taget ud af deres vante miljø og placeret i ét, som er milevidt fra, er altid et godt udgangspunkt for en god komedie. Det skaber nogle helt naturlige komiske situationer og man så det allerede i 1936 med Charlie Chaplins film ”Modern Times” om vegabonden, der forsøger at overleve i den moderne industrialiserede verden. Senest så vi det i komedien ”Date Night” med Steve Carell og Tina Fey, der på mange måder minder om ”Did you hear about the Morgans”. Førstnævnte er dog mere en udpræget komedie end ”Did you hear about the Morgans”, hvilket man skal være opmærksom på når man ser den. Man skal acceptere filmen som en blandingsgenre, med elementer fra drama, romantik og komedie – hvis man forventer at se en rendyrket komedie, bliver man slemt skuffet. Jeg vælger at give filmen 4 stjerner, da jeg syntes det lykkes et langt stykke hen af vejen, men til sidst blev jeg lidt træt af deres analyserede samtaler.
Rollerne er efter min mening perfekt besat, for hvem kan forestille sig en skuespillerinde, der er mere hardcore New Yorker end vores allesammens Carrie Bradshaw aka. Sarah Jessica Parker. Og så må det frem – jeg elsker Hugh Gant. Han spiller stort set altid den samme rolle som den halvflabede bachelor, med en succesfuld karriere, en snert af overlegenhed, og dog alligevel med en god portion britisk charme (”Bridget Jones Diary” 1+2 (2001 og 2004), ”About a Boy” (2002), ”Two weeks Notice”(2002) osv.). Ovenstående type spiller han ligeledes i denne film, og han gør det efter min mening rigtig godt, og jeg er åbenbart ikke den eneste Grant lover. Filmens instruktør Marc Lawrence har tidligere instrueret to film, henholdsvis ”Two weeks Notice” (2002) og ”Music and Lyrics” (2007) begge med Hugh Grant i hovedrollen.
Ud fra ovenstående beskrivelse er der næppe nogen, der er i tvivl om, hvad denne film ender med eller hvilken type rolle Hugh Grant spiller. Trods dens forudsigelighed er det en lille charmerende film, ikke mindst pga. birollerne Sam Elliot (Clay) og Mary Steenburgen (Emma) og landidyllen.