Skriv en kommentar
Det lille danske distributionsselskab Another World Entertainment har for længst slået sit navn fast, som den bedste danske distributør af mærkværdige og obskure film. Utallige danskere har fået mulighed for at dykke ned i bunken af glemte filmperler, og hygge sig med alt lige fra morderiske galninge, dræber rotter og slimede monstre. Men noget af det mest obskure som drengene fra AWE har hevet frem fra videokælderen, må uden tvivl være deres ”SS camp collection”, der ind til videre består af 4 nazisploitation film: ”SS lejr 5” (1977), ”Eksperimenter i nazilejren” (1976), ”Orgie i det tredje rige” (1977) og nu Luigi Batzellas ”Djævlen fra Gestapo” fra 1977.
”Djævlen fra Gestapo” er en lille trash-perle, der indeholder alle de elementer, som efterhånden er blevet symptomatisk med nazisploitationgenren. Den sadistiske Dr. Krast (Macha Magall) har udviklet en behåret og primitiv mandsling (Sal Boris), som et led i et forsøg på at skabe en overrace, der skal tjene det tredje riges ondskabsfulde planer. Krast fodrer denne monstrøse skabning med unge kvindelige fanger, som han savlende voldtager livet ud af. Men heldigvis er en lokal modstandsgruppe kommet på sporet af Krast og hendes modbydelige eksperimenter, og de sætter sig for at gøre en ende på Krast og hendes modbydelige eksperimenter.
”Djævlen fra Gestapo” er som sagt skåret over den samme skabelon, som stort set alle andre film i den genre. En grusom nazist, typisk en sadistisk officer eller som i dette tilfælde en læge, udfører frygtelige eksperimenter i det tredje riges navn. En kvindelig helt, prøver at gøre oprør, men tilfangetages, og det er nu op til modstandsgrupperne at redde kvinden og dræbe forbryderne.
Der er altså ikke noget nyt at hente rent plotmæssigt i ”Djævlen fra Gestapo”. Men selvom plottet indeholder alle de kendte karakteristika fra genren, er det alligevel i selve plottet at man finder filmens største force. ”Djævlen fra Gestapo” er nemlig så overdrevet og hysterisk, at man ikke ved om man skal grine eller græde. Skuespillet er særdeles rædselsfuldt, og jeg havde svært ved ikke at trille ned af lænestolen af bare grin over nogle af de replikker, som i fuldt alvor bliver leveret af skuespillerne. Ligesom så mange andre af nazisploitationfilmene har ”Djævlen fra Gestapo” et eneste formål, og det er at chokere, hvilket den bestemt også gør. Filmens totur- og voldtægtscener er modbydelig excessive og intet overlades til fantasien. Fingrenegle rykkes af, kvinder voldtages alt sammen indfanget i close-up. Men heldigvis gør filmens tone, at det stort set umuligt at tage disse modbydeligheder alvorligt, selvom det altså er stærke sager. Eksempelvis ser man i en scene en ung kvinde blive fortæret levende af det, der umiddelbart skulle være rotter. Men da producenterne ikke lige har haft levende rotter til rådighed, har man i stedet valgt at bruge hamstre (!). Man ser altså en scene hvor en kvinde indsmurt i teaterblod blive spist af blodige hamstre, se dét kan man da kalde underholdning.
Selvom langt de fleste af nazisploitation er direkte tåbelige film, selv inden for exploitationgenren, så har ”Djævlen fra Gestapo” alligevel en så høj trash-værdi, at man ikke kan andet end at blive lidt underholdt. Filmen er simpelthen så åndssvag, at den fortjener en plads i videosamlingen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
