Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede

Joker: Folie À Deux
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Doctor Who - Første sæson

22. november 2006 af Hans Christian Vang

4 stjerner Skriv en kommentar

Doctor Who - Første sæson billede

Tag med på eventyr i tid og rum, med den gode Doktor.

Den 26. sæson af Doctor Who, eller den første sæson af den nye inkarnation, blev sendt på Engelsk TV i løbet af sommeren 2005. Serien havde holdt pause siden 1989, med undtagelse af en TV-film i 1996, og nu er den søreme udkommet på DVD herhjemme.

Doctor Who har mere end 40 års historie bag sig, og er uden tvivl den absolut længst kørende (og den første rigtige) science fiction TV-serie.

Vor helt, Doktoren, er et rumvæsen fra planeten Gallifrey, hvor hans folk "The TimeLords" hører hjemme. Tidsherrerne, som jeg har valgt at kalde dem i denne anmeldelse (man skriver vel dansk), er et folk der tager vare på tiden og dens væsen. En slags politikere, for jeg synes ikke rigtig man kan kalde dem politifolk, der sørger for at andre tidsrejsende racer ikke render rundt og forårsager stor skade på tid og rum. Doktoren er ikke velset hjemme - han er en værre bølle, synes de, der elsker at rejse rundt i tid og rum og bare ikke vil konformere sig hans samfunds regler. Han er da også blevet sat i karantæne på jorden engang, fordi han lavede for meget ballade (i hans tredje inkarnation, spillet af Jon Pertwee).

Doctor Who har altid haft ry for at være noget billigt bras, men hvis man har en smule intelligens - og kan se udover de billige special effects - så er her vanvittigt gode historier at finde i den klassiske serie, der kørte fra 1963 - 1989. Den klassiske serie havde traditionelt et børnepublikum, og blev anset for at være en børne-serie\familie-serie... Så man forbløffes endnu mere over historiernes dybde og intelligens, når dette tages in mente.

Den nye udgave med Doktor #9, Christopher Eccleston, lider ikke af pengemangel og dårlige special effects. BBC bruger ti millioner kroner pr.

afsnit, så her er ikke nogle smalle steder, og historierne er stadigvæk fantastiske - for det meste. Første afsnit af den nye serie's første sæson, "Rose", er efter min mening et af de svageste i denne omgang. Vi bliver draget ind i universet igennem en butiksassistents øjne, hun hedder Rose og er 19 år gammel. En dag efter arbejde skal hun lige ned i kælderen med nogle penge, der skal afleveres til butikkens chefelektriker (vel for at han så lægger dem i et pengeskab - det vides ikke), og bliver her angrebet af levende plastikdukker -- nogle monstre man kan nikke genkendende til, hvis man har fulgt med i den klassiske serie. De hedder "Autons". Nå, men Doktoren kommer frem ud af det blå, og redder Rose fra skurkene - og så bliver hun nysgerrig og ender med at følge med Doktoren ud på rejser i tid og rum.

Afsnittet"The Unquiet Dead" er et vanvittig godt afsnit. Historien er skruet vældig godt sammen, og omhandler væsener fra en anden dimension, der optræder som spøgelser i Cardiff i 1800-tallet. Doktoren og Rose ankommer ved en fejltagelse på stedet, fordi Doktorens rumfartøj - "TARDIS" (Time And Relative Dimensions In Space") ofte ikke rigtig virker som den skal, den gamle tøs. De drages hurtigt ind i et virvar af hændelser. Døde
mennesker vækkes til live, og Charles Dickens ender med at hjælpe Doktoren og Rose med at bekæmpe ånderne. Doctor Who har altid været bedst.

når historierne har foregået i fortiden - og det gælder også for denne nye udgave.

Dobbeltafsnittet "Aliens of London \ World War III" omhandler nogle spøjse troldelignende rumvæsener, der vil sælge vores klode til andre rumvæsener, i små stykker og tjene kassen. Det går naturligvis ikke, og da Doktoren alligevel er hjemme - Rose skal jo hente tøj hos hendes mor engang imellem - så kigger han da lige på problemet med det mærkelige rumskib, der er styrtet ind i Big Ben og har landet i Themsen.

Et andet dobbeltafsnit "The Empty Child \ The Doctor Dances", også en af mine favoritter i denne sæson, foregår under bombeangrebet i London under anden verdenskrig, hvor en tidsagent, Captain Jack Harkness, en intergalaktisk fupmager, har fundet en rumambulance og forsøger at sælge den til Rose og Doktoren, da han tror at de også er tidsagenter. Det viser sig hurtigt at der er sluppet noget ud af ambulancen, der truer med at udslette hele menneskeheden i løbet af kort tid.

I "Dalek" ser vi den triumferende tilbagevenden af Doctor Who's allermest ikoniske og berømte skurk: The Daleks. En race af væsener, skabt af "The Kaleds", der har fået genmanipuleret alle følelser, undtagen had, ud af deres systemer. De er pakket ind i metalliske 'saltbøsser' og har adgang til en række dødsensfarlige våben. De ser måske løjerlige ud, men de er vanvittigt skræmmende, når man først fatter hvad de er for nogle... En enkelt Dalek er blevet fundet af en rigmand, der samler på udenjordisk debrismateriale, der er styrtet ned på jorden. Og han har fundet en Dalek. Det menes at være den sidste Dalek der eksisterer, eftersom Doktoren var med til at destruere hele deres race under "Tidskrigen", en mytisk krig der anseeligt har været bindeled imellem den klassiske serie og den nye - men det er småt med detaljerne omkring denne krig, eftersom forfatterne kun giver os småbidder omkring den -- hvilket jo naturligvis pirrer ens nysgerrighed. Dalekkerne vender tilbage senere i første sæson...

... Nemlig i dobbeltafsnittet "Bad Wolf \ The Parting of the Ways", hvor det hele går helt amok. Dalekkerne er ikke helt udslettet, som Doktoren ellers mente, men har tværtimod rekonvalesceret i det skjulte. Der er nu millioner af dem, og det betyder krig. De er vanvittigt bange for Doktoren, så han skal udslettes. Han er, trods alt, den eneste der har kunnet slå dem tidligere. Jeg vil ikke afsløre for meget, for det er et vanvittigt godt dobbeltafsnit som næsten skal ses uden forudindtaget viden, så overraskelserne virker lidt bedre, men lad mig bare sige at Rose virkelig spiller en stor rolle i denne historie.

Doctor Who er en ualmindeligt god eventyrserie, og en pokkers god omgang underholdning. Hvis du er til sci fi, eventyr, og humor - så er det her lige noget for dig. Min højeste anbefaling går til denne serie, og er du i stand til at tilsidesætte billige effekter, så kan jeg også anbefale dig at få fingre i nogle af de gamle serier, der også er udkommet på DVD efterhånden - dog ikke herhjemme, men i England.

Denne boks inkluderer hele første sæson - bestående af 13 afsnit. Her er nær 10 timers førsteklasses underholdning, men intet ekstramateriale. Det er besynderligt, synes jeg, for den oprindelige Engelske udgave af samme boks indeholdte flere dokumentarer og 13 afsnit af Doctor Who confidential, der blev udsendt på Engelsk TV efter transmitteringen af hvert afsnit af selve serien. Ej heller er her nogle kommentarspor, så til prisen synes jeg personligt at det er en dyr omgang, men selve underholdningsværdien er også høj. Det kan alligevel ikke undgå at trække ned, så jeg vil nøjes med at give den danske boks 4 ud af 6. Hvis man er samler, vil jeg nok anbefale at man importerer den Engelske udgivelse, men der er jo så ikke danske undertekster på.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: Doctor Who
Original Titel: Doctor Who
Premieredato: 14. november 2006
Instruktør: Euros Lyn, Joe Ahearne, Keith Boak, Brian Grant, James Hawes
Skuespillere: Christopher Eccleston, Billie Piper, Camille Coduri, Mark Benton, Noel Clarke, John Barrowman
Spilletid: 585 min.
Selskab: BBC Wales, SF-Film, 2006
Genre: Adventure





banner
Overskrift Højre Block
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND
It Ends with Us



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...