Der er stor variation i hvad dokumentarfilm er på den store festival i København i dagene 15. – 26. marts 2023?? Der er en film om to tyske mytologiske danseværker som fortolkes både i Dresden og i Senegal i filmen Dancing Pina - hvor de hårdtarbejdende dansere lægger krop til hendes revolutionerende tanker i en moderne kunstform. Vi møder også den svenske topdiplomat Hans Blix, som fortæller om sine mange år i den verdensomspændende storkonflikt mellem Irak og vesten for 20 år siden, og en langskægget finsk eneboer, der sveder sine dæmoner ud i en finsk sauna – samt en svensk sexarbejder, der drager til San Francisco og hjælper til i byens undergrundsmiljøer – og endelig Anne Wivels film ”Lige før døden” hendes sidste dage med sin mand Svend Auken.
For ikke at tale om koncerter med lanceringen af filmen om Joan Baez – et gavmildt portræt af aktivisten den 82-årige muse, som selv ifølge planen kommer til Bremen Teater den 22. marts og en intim koncert med Jada og visning af første del af portrætfilm, samt den legendariske grønlandske protest- og folkesanger Rasmus Lyberth og Warny Mandrups film om ham med koncert i Cinemateket den 24. marts.
Der bliver også mulighed for at møde den store 77-årige tyske filminstruktør Wim Wenders, som kommer til Bremen Teater den 19. marts – han er kendt for film som ”Paris, Texas” fra 1984 og ”Himlen over Berlin” fra 1987 – samt ”Buena Vista Club” fra 2000. På Bremen Teater taler han med den iranske producer Afsun Moshiry – samtalen starter med visning af Wenders kortfilm fra 1982 ”Reverse Angel – Ein Brief aus New York.”
Sidste år så vi den meget smukke og rørende danske film fra Østukraine – ”A House made of Splinter” – som kom med i finalen ved årets OSCAR – uddeling – men kun tabte til den mere politiske korrekte – om den russiske oprørsleder NAVALNY – den blev også vist på sidste års CHP:DOX 2022. Så vær opmærksom.
For mange år siden var en dokumentarfilm – som når globetrotter Jørgen Bitsch i 1950erne rejste med et filmhold til Safari og filmede livet i en afrikansk ørken, eller i 60erne til det ukendte land Mongoliet. Og filmede – ”det de så”. Men ved at se nutidens dokumentarfilm kan man tydeligt se, at det begreb er blevet mere mangfoldigt med helt nye oplevelser og udfordringer.
