Da den alvorlige unge præst, Don Fabijan, tiltræder sit præsteembede på en lille kroatisk ø i Adriaterhavet, opdager han, at noget er helt galt: Grundet øboernes noget ukatolske forhold til prævention er det overordnede dødstal langt højere end fødselstallet. Det beslutter den idealistiske præst sig imidlertid for at gøre noget ved. I ledtog med den bramfri kioskejer Petar og den prokroatiske apoteker Marin, sætter Don Fabijan gang i et hemmeligt projekt, der skal få langt flere konsekvenser, end han umiddelbart kan forudse.
Sorte skriftemål
Instruktør Vinko Bresan er især kendt for sin sorte humor og sit fokus på Balkan-regionens problemer i 1990erne. I Don Fabijans Bekendelser er det katolicismen, der står for skud. Mens Bresan hiver stereotyper som den korrupte biskop og den naive præst op af hatten, berøres kendte problemstillinger såsom pengegriskhed, overbefolkning og børnemisbrug. De slette hensigter såvel som de gode, men fejlslagne intentioner kritiseres over en kam og ingen går fri for den skæve ironiske tone, der er filmens store force. For selvom typerne er kendte, serveres de så herligt skævt og fordøjeligt, at filmen aldrig går hen og bliver kedelig eller gennemskuelig.
Don Fabolous
Selvom slutningen byder på nye overraskelser, mister filmen dog som helhed pusten lidt hen ad vejen. Ikke desto mindre opvejes det til tider lidt vaklende plot af charmerende skuespilpræstationer. Jeg vil gerne fremhæve Kresimir Mikics fortolkning af Don Fabijan. Med sit knastørre, sørgmodige fjæs sniger den alvorlige unge præst sig lige ind i seerens hjertekugle. Han er reel, kikset, underspillet på den rigtige måde og i det hele taget ekstremt elskværdig, sine tåbelige foretagender til trods. Det er derfor en fornøjelse at følge hans strabadser til det sidste, selvom jeg nok personligt gerne havde set ham gøre endnu flere krumspring.
Møde med balkanfilm
Don Fabijans bekendelser er mit første møde med kroatisk film og jeg kan derfor ikke fremtrylle nogen synderligt interessant filmhistorisk sammenligning. Men for alle, der kan lide underspillet sort komik og balkanrytmer à la eksempelvis Alt bliver oplyst (2005), vil Vinko Bresans Don Fabijan utvivlsomt være et glædeligt bekendtskab.