Den ensomme rytter til hest med cowboyhat og ladte pistoler i bæltet, evig god og i kamp for overlevelse i et barskt landskab. I Wim Wenders hænder drejes nøglen om for cowboy helten eller faktisk flygter han selv. Sam Shepard spiller Howard en succesfuld Hollywoodskuespiller, der har fået nok af livet på et film Set. Howard flygter uden at efterlade sig mange spor.
Dernæst starter en roadmovie, hvor den desillusionerede helt må søge igennem landskabet for at finde sig selv. Dette bringer ham gennem det amerikanske landskab, men også forbi sin mor og tilbage til ungdommens kærester. I hælene har han dog detektiven Sutter, der spilles uhørt godt af Tim Roth. Sutter er næsten endnu mere mystisk end helten Howard, for Sutter siger ikke noget. Han gør blot sit arbejde. Og sådan er det med karaktererne i denne film, de er underlige, for de snakker ikke meget, og vi får ikke meget at vide om deres egentlige motiver. Her fremstår mennesket som et ensomt individ på jagt efter sig selv, det selv der måske er gået tabt i den amerikanske mytologi eller cowboy-tanke.
Billederne og lydsporet i filmen er ørkenagtige og skaber en helt egenartet stemning. ”Don’t come knocking” er således en halv poetisk film, med en forholdsvis simpel indre konflikt, der skal løses igennem en rejse tilbage til fortiden.
Skeletterne falder naturligvis ud af skabet efterhånden, som Howard fører sig selv tilbage. For måske har han i sin egoisme forladt det, der betyder noget, sine medmennesker. Hos Howard har alt dette været renset ud i sexorgier og kokaintrips, men ikke blot Howard men også filmens andre karakterer fremstår underligt isolerede. Det er derfor også et noget skræmmende billede filmen giver af det moderne menneske.
Filmen skal ses for sine stemninger, for Sam Shepards eminente spil i rollen som filmstjernen Howard, for bikarakterer som Sutter, forbilledligt spillet af Roth, og for dens glimrende lydspor. Tilmed byder filmen på en Jessica Lange i rollen som Howards ex-kæreste, servitricen Doreen.
Wim Wenders er en interessant insturktør, hvis tidlige hovedværk "Himmelen over Berlin" med Bruno Ganz i en af hovedrollerne stadigvæk holder. En instruktør, der tør gå andre veje som i "Buena Vista Social Club", der banede vejen for en nybølge af Cubamusik.
Men se selv "Don't come knocking" og døm selv, hvad du synes om den moderne Cowboy set igennem Wenders linse.