Skriv en kommentar
Som børn af Ghettoen er Madiba og Siphos chancer for at blive til andet end folk, der for evigt bliver i ghettoens fattigdom store, men da de to kammerater tilfældigvis får chancen for at bemægtige sig hver sin teknologi, opstår der nye chancer. Sipho får fat i en pistol, mens den mere klejne Madiba får fat i et kamra. Snart udvikler de to sig i forhold til deres attrap. Madiba skildrer slummen og hvad han ellers kan filme, mens Sipho forfalder til at blive en del af en ung gangsterbande. De to venner trækker langsomt i forskellige retninger og kan ikke forene deres interesser. I ”Drengen med det hemmelige kamera” trækkes linjerne karikeret op, og den interessant lavede film formår at skildre en række problematikker i forenklet men også interessant form.
Filmen leger med at give indtryk af, at Madiba har taget en del af de gennemførte billeder, der præger fortællingen. Derudover giver den et form for billede af Sydafrikas slum og de usle og udsigtsløse vilkår om dens befolkning lever under. Filmes temaer kredser således omkring det at vokse op samt de samfundsmæssige ting, der præger et klassedel samfund som det sydafrikanske. Og ja, her findes der jo intet nyt, coming of age-filmene er altid historier om venskaber om kærlighed og om autoriteter samt samfundsforhol, der spænder ben for individets muligheder. Her sættes denne modning som sagt i relation til et samfund som det Sydafrikanske, et samfund vi sjældent får tematiseret i de fiktioner, vi benytter os af – og deri ligger såvel charmen som udfordringen ved en film som denne.
Undervejs stifter de to drenge bekendtskab med en lys pige fra overklassen, en fordomsfuld pige i sin teenageoprør. Igennem dette møde gives der derved anledning til at tematisere de racekonflikter, der præger visse dele af jorden.
”Drengen med det hemmelige kamera” er en på en gang gribende og vigtig film, der formår at balancere på grænsen mellem det banale og det oplysende. Den har en egenartet stemning, der gør den værd at se igennem og så giver den et fint indtryk af en del af ’det glemte kontinent’, Afrika.
Filmen lider desværre af nogle børnesygdomme, der inkluderer nogle åbenlyse utroværdigheder, hvilket irriterer det skarpe øje. Filmen handler om børn men kan næppe kategoriseres som en egentlig børnefilm, men det er en film, som både lidt ældre børn og voksne vil få stor glæde af at opleve. Specielt synes dens berettigelse at lægge i dens interessante billedæstetik og charmerende måde at kommentere sig selv og fortællinger på – Og det selvom filmen ikke bringer så meget nyt med sig.
