Dansk animation er noget af en sjældenhed. Det er der nok også en god årsag til. Animationsfilm er meget dyre at producere, og når man ikke har et budget ligesom Disney eller Pixar, kan det blive meget svært at skaffe de rette midler og støttekroner til ens projekt. Nu har instruktøren og manuskriptforfatteren, Kim Hagen Jensen, endelig fået indløst sin kreative idé til en animationsfilm, som har været i produktion siden 2012.
Det idylliske familieliv
12-årige Minnas (Emilie Koppel) liv vender pludselig op og ned, da hendes stedmor, Helene (Ditte Hansen) og nye bonussøster, Jenny (Caroline Vedel Larsen). Minna og Jenny må siges at være to modsætninger, der mødes, og Minna vil gøre alt, for at få hende ud af huset. En nat møder Minna Drømmebyggerne, og finder hun af, at hun kan påvirke Jennys drømme – dog med store konsekvenser.
En mellemfornøjet oplevelse
Karakteren Minna kan mange unge og børn nok relatere til. Hun er kærlig, lidt kikset og troværdig, selvom jalousien overtager hende. Samt er hendes far, John, også meget sympatisk, der bare han en drøm, om skifte en familie igen, efter at hans kone forlad ham til fordel for en sangkarriere i Paris. Dog følges mange af filmens ideer ikke helt til døren. Man får ingen forklaring på morens fravær, som man tydeligt kan mærke stadig spørger hos familien. Selve animationen er sådan set rigtig fin, med undtagelse af nogle små områder, hvor den virker sløret og pixeleret. Selvom vi ikke er på Disney-niveau, må det siges at animationen stadig fungerer ganske fint. Dog er der store problemer med historien og dens autencitet. Det er naturligvis tænkt som en fantasy, at man kan gå ind i hinandens drømme, men hvordan kan man egentlig det? På filmen bliver det vist, at når man selv sover, kan man tage et tog hen til en anden person, og på den måde påvirke vedkommen drømme og plante tanker i deres underbevidsthed. Dette burde være forklaret bedre, da man jo i princippet kun har kontrol over sine egne drømme, når man sover. Selvom hun bryder væggen til Drømmebyggerne virker det meget stærkt at man får kontrol over alles drømme.
Forfejlet drømmescenarie
Der er sådan set mange fine ting at tage med fra Drømmebyggerne. Søster-rivalforholdet er meget autentisk, da der ikke er noget værre end at skulle dele sin egen far med en overfladisk Instagram-model, som også viser sig at være en lille sociopat med manipulerende tendenser – Dog er Minna nu ikke meget bedre. Hun bruger blot drømmene til at manipulere over Jenny. Dog kan man ikke lade være med at tænke på Pixars ” Inside Out”, hvor der både er følelser, drømme og et kæmpe sort hul, hvor alle kan falde ned i. ”Inside Out” er dog en meget bedre og velfortalt historie. Man kan sidde at undre sig over, hvorfor humoren er nærmest helt skåret fra i en børnefilm, og hvorfor alle ideerne ikke bliver fuldt helt til døren. Derfor forbliver ”Drømmebyggerne” desværre helt af en mellemfornøjet oplevelse.
”Drømmebyggerne” skal have ros for at tage chancer og give dansk animationsfilm endnu et pust i den rigtige retning. Desværre følger historien slet ikke med i dens ellers vellykkede animation, og derfor ender ”Drømmebyggerne” desværre som lidt af en skuffelse.