En af filmhistoriens mest medrivende og nervepirrende oplevelser er nu endelig at finde til hjemmebiografen. Personligt ville jeg nødigt være den filminstruktør, der fik til at opgave at instruere en krigsfilm efter Dunkirk. En genre der har været begunstiget af adskillige fremragende fiktive film og vanvittigt spændende fortællinger fra diverse autentiske kilder. Listen er endeløs, men det forekommer at Christopher Nolan (Dark Knight, Inception, Interstellar) har ramt hovedet på sømmet. Aldrig har denne anmelder været så tryllebundet af gru og rædsel over den klaustrofobiske autencitet Dunkirk leverer til vands, til lands og i luften. Det er så velfortalt og eminent fotograferet, at man nærmest selv føler at man er til stede og er aktiv medspiller i at søge ly for kugleregn og andre dødelige udfordringer.
Vi følger en ung britisk soldat i kampen om at nå til stranden (”sikkerhed”). Ret hurtigt finder han ud af at han og adskillige soldater må væbne sig med tålmodighed, for hjælpen kommer ikke sådan pr. automatik. Stranden er nemlig slet ikke det sikre opholdelsessted som man kunne håbe på. Faktisk er det mere en bar plet, hvor soldaterne er lette mål at få ram på, så der skal tænkes alternativt i håbet om at holde sig i live. For 40.000 soldater vil naturligvis gerne hjem i ét stykke. Navnet på vores hovedperson er Tommy. En sympatisk figur, som vi i starten kun lærer at kende gennem udtryk, for han har ingen replikker før end en halv time inde i løjerne. Godt set af Nolan at bringe en ”helt” i spil, som vi kun følger gennem handlinger, og som desuden er et ganske ukendt navn (Fionn Whitehead). Til gengæld får vi lidt stjernestøv gennem en række andre roller. På molen i Dunkirk står Commander Bolton (Kenneth Branagh – Harry Potter, Mordet I Orientekspressen, Hamlet) og modløst ser til mens soldaternes situation forværres time for time. Over samme luftrum er vi ombord hos (Tom Hardy – velkendt favorit af Nolans gennem føromtalte Inception og Dark Knight, men også velkendt for HBO succes’en Taboo og actionbaskeren Mad Max: Fury Road). Vi følger hans intensive luftkampe over fransk luftrum, og det går slet ikke stille for sig. En anden soldat vi stifter bekendtskab med er Cillian Murphy, som Nolan også brugte i både Inception og Dark Knight. Dog er Murphy også kendt fra tv-serien Peaky Blinders og spillefilm som Red Eye og 28 Days Later. Han reddes ombord på Mr. Dawsons (Mark Rylance – Oscar-vinder for Spionernes Bro, men også at finde i Den Store Venlige Kæmpe og snart i Steven Spielbergs Ready Player One) båd. Dawson er en privat bådejer som sammen med adskillige andre frivillige stikker til søs med retning til Dunkirk, for at redde de strandende soldater. Murphys rolle fungerer som et paranoiafyldt modspil, for han har netop set alle krigens rædsler, og hans glæde over at være blevet reddet varer derfor kort at dan hører at destinationen er stedet for hans værste mareridt.
Hvad Nolan orkestrerer til perfektion er symbiosen mellem hændelser blandt de implicerede. Man får en grufuld oplevelse uanset hvem man følger – desuden akkompagneret af et mesterligt lydbillede som er ramt spot on af legendariske Hans Zimmer – og som i sidste ende splejses sammen til en enhed. Man får nogle små hints undervejs, men man føler sig aldrig tryg, hvilket faktisk er filmens helt store styrke. Filmen er fyldt med memorable scener, lige fra den første skudsalve, til soldaterne der kæmper for deres liv i vandet, til sikringen mod snigskytten, og den vanvittige redningsaktion omkring det nedskudte fly, og naturligvis hele den selvopofrelse som flåden af frivillige står får. Til al held og dygtighed formår Dunkirk at snige sig uden om enhver form for overdrevet patriotisme og sentimentalitet. Det er meget, meget længe siden at jeg vitterligt har siddet sig uroligt yderst på sofarækken, for ens sanseberedskab er i den grad sat på en prøve. Dunkirk er en af de absolut mest afgørende filmoplevelser siden årtusindeskiftet.
Jeg tøver ikke. Dunkirk er en veldrejet og exceptionel filmoplevelse, som ikke hænger på træerne. Hvordan pokker det er lykkes holdet bag at indfange disse fremragende scener, er mig til stadighed en gåde. Jeg forventer at Dunkirk kommer til at spille en rolle, når der skal deles Oscar-statuetter ud når vinter bliver til forår i det nye år. Alene krydsklipningen hører til det ypperste jeg nogensinde har set. For denne signatur er Dunkirk en af 2017 helt skelsættende filmiske værker, som der ikke er en finger at sætte på. Derfor belønnes anstrengelserne naturligvis også med fuldt hus.
Med i udgivelsen her følger også en seperat disc med al den baggrundsviden man har brug for, når Nolan og hans hold viser dig hvordan de har genskabt de utrolige begivenheder.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.