Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
I det samme øjeblik at Jerry Shaw mister sin tvillingebror, bliver hans virkelighed vendt fuldstændig på vrangen. Han får opkald fra en mystisk dame, der kræver at han gør præcis som hun siger, ellers kommer politiet på nakken af ham, og hun ved sært nok altid hvor han befinder sig, kan altid lave nye dokumenter til ham og få ham ud af de vanskeligste situationer.
Ja, ”Eagle Eye” er en spændingsfilm af den gamle skole, hvor man skal tilsidesætte al form for logisk tænkning for, at føle sig godt underholdt. Filmen besidder et ufatteligt utroværdigt plot, der hurtigt udmunder i en computer der har løbet løbsk over internettet, og med adgang til alle informationer i denne verden. Selvom emnet da er interessant nok, bliver det aldrig dybt udforsket, og plottet ender blot som en ramme om utallige spændings- og actionsekvenser. Heldigvis fungerer disse nogenlunde, og selvom man aldrig ender helt ude på kanten af sædet, er der da flere nervepirende øjeblikke der til tider i den vildeste rus kan forveksles med nytænkning. ”Eagle Eye” forbliver dog en hurtigt glemt film, ikke mindst pga. sine udhulede skaller af karakterer, som man aldrig lærer at kende, men også fordi filmen er direkte formålsløs i sin manglende belysning af hvad der kunne have været et interessant tema.
Instruktøren D.J. Caruso, der ligeså har instrueret filmens hovedrolle Shia LaBeouf i ”Disturbia”, nægter simpelthen at vokse fra den typiske Hollywood formular, hvilket er til stor ærgrelse for undertegnede, da manden let kan skrue habile spændingsscener sammen med action. Men hvad fanden, manden tjener jo kassen på det han gør, så hvorfor skulle man forsøge sig i det filosofiske og relevante selvom det er oplagt? Forhåbentlig fordi film er mere end blot en måde at tjene penge på, og den detalje håber jeg går op for Caruso en af disse dage.
Hollywoods nye darling Shia LaBeouf, der for tiden lander roller i alt fra Indiana Jones til Transformers, spiller hovedrollen som Jerry Shaw i ”Eagle Eye”. På trods af hans manglende skuespilegenskaber, han har en form for udefinerbar charme, der ikke er meget ulig den der fik Jean-Claude Van Damme frem i Hollywood tilbage i 80’erne. LaBeouf gør ikke meget med sin meget udetaljerede karakter, men han formår dog, at skabe en rolle der er meget nem at identificere sig med. Michelle Monaghan, der ellers gjorde det fint i ”Gone Baby Gone” og ”Kiss Kiss Bang Bang”, giver hurtigt sit publikum en irritationsfornemmelse i ”Eagle Eye”. Monaghan spiller Jerry Shaws sidekick Rachel Holloman, og selvom sympatien bør komme naturligt for den enlige mor, der er fanget i et desperat spil om liv og død, er der langt imellem de øjeblikke, hvor man føler for figuren, da Monaghan ikke rigtigt kan finde ud af den. Mere interessante er Rosario Dawson og Billy Bob Thornton der spiller agenter lige i hælene på hovedrollerne. De begge finder den perfekte balance, og fungerer glimrende som de gode skurke.
”Eagle Eye” er en typisk Hollywood udgivelse, der hurtigt vil gå i glemmebogen hos langt de fleste. Den har sine kvaliteter, men er en af de film, der kunne have været så meget mere, hvis bare instruktøren turde satse nogenlunde på samme måde som Alex Proyas gjorde med ”Dark City”.
Ekstramateriale – 2/6
En håndfuld slettede scener der er forståeligt klippet fra, og et lille program der går bag om kameraet er alt hvad der er blevet plads til. Det er bedre end intet, men ligeså hurtigt glemt som selve filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.
