Skriv en kommentar
Der er sådan set ingen lineær handling i denne film. Dette skal man muligvis vide, før man går ind og ser filmen. Medmindre man selvfølgelig hurtigt opfanger det selv. Den islandske instruktør Rúnar Rúnarsson har nemlig været interesseret i at vise menneskers adfærd og relationer – specifikt op til juletiden.
Dette gør også, at vi får præsenteret mange korte scenarier, alt fra familien, som prøver at vælge juletræ til narkomanen, der skal prøve at holde sig clean op til jul. Ingen bestemte relationer mellem disse scenarier, men det viser vores forskellige adfærd og underspiller på vores følelser under en velsignet juletid.
Selvom scenerne muligvis er korte og uden kontekst og sammenhæng er de stadigvæk fascinerende. Der er 56 individuelle scener, alle som deler deres liv og historier i en moderne verden. Den almindelige verden består ikke af vilde Hollywood scenarier, hvor vi bliver jagtet af vilde, farlige forbrydere eller skal kæmpe for at blive den mest populære pige i skolen og få drømmeprinsen til sidste. Nej, den handler om de små følelser og udtryk, vi giver videre til hinanden.
Det kan godt være, scenerne går hurtigt, men Rúnar Rúnarsson har fortsat formået at få følelserne med. Selvom det er op til jul, er det ikke just en betydning med at alle har den samme oplevelse eller relationer. Alt dette er underspillet på smukkeste måde.
”Echo” er et eksperimenterende og moderne filmværk, hvorpå vi kommer under huden på vores medmennesker. Filmen er muligvis ikke for alle, der er vant til en lineær og lang fortælling, men den kan stadig godt vække følelser på de individuelle relationer.
