Skriv en kommentar
I et af de mest populære underholdningshows på amerikansk tv nogensinde, The Ed Sullivan Show, fik The Beatles den 9. februar 1964 deres livedebut på amerikansk tv. Ed Sullivan var oprindeligt avisskribent men fik over to årtier skabt sig et navn på tv, med et ugentligt show med optrædener fra rockstjerner, klassisk ballet og Broadway Showgirls. Omkring 73 millioner amerikanere så de fire Liverpool-drenge få deres tv-ilddåb og det forlyder, at kriminaliteten faldt drastisk i de timer showene stod på.
Men hvad The Ed Sullivan show måske vakte af begejstrede følelser hos folk i tresserne, vækker det bestemt ikke i dag. Efter at have set fire shows på i alt to timer forstår man godt, at Beatles er gjort til trækplaster for eventuelle købere af denne dvd. Showet er i høj grad utidssvarende for nutiden standarder og behov for god underholdning. Udover Beatles er repertoiret komisk på grænsen til det pinlige og bør kun vække begejstring hos de nostalgiske folk, der var unge i den tid. Og selv Beatles, som det stort opslåede hovednavn, fordrer, at man er virkelig hardcore fan for at ville investere i denne dvd til samlingen.
De tre første shows blev lavet inden for tre uger (februar 1964), mens det sidste blev lavet halvandet år efter (september 1965). Dette afspejler sig tydeligt i ensartetheden i bandets sange og ikke mindst optræden. I det sidste show er pandehåret blevet lidt længere, stilen en smule mere sikker og sangrepertoiret fornyet, men ellers er den barske konklusion desværre, at har du set et show, har du set dem alle! En lille sjov detalje er dog, at man kan more sig over, at den ”ældre”generation var dybt rystede over det, efter datidens standarder, ”lange” hår og ”vilde” musik”.
Alle fire shows er fra før, der var noget, der hed kommerciel masseproduktion, hvilket fremgår tydeligt ved den manglende koreografi og dårlige lyd. Et plus er dog den umiddelbare glæde ved musikken, de fire Liverpool–drenge viser ved deres optræden.
Hvert show indeholder mellem tre og seks Beatles–numre, hvoraf ”I want to hold your hand” og ”I saw her standing there” forekommer henholdsvis tre (!) og to gange. Også ”Twist and Shout” fra pladen ”Please please me” bliver gengivet i en lidt tam version. Nummeret er et af bandets lidt mere rockede kreationer og passer ikke med deres lidt for pæne habit–og–slips–fremtoning. Man forventer en optræden i bedste Led Zeppelin–stil, så dette antiklimaks giver en lidt mærkelig fornemmelse.
Udover visse små komiske detaljer, som f.eks. primitive sort/hvid reklamer, er resten af showet ikke værd at bruge for meget tid på. En broget skare af komikere, sportsstjerner, tryllekunstnere, revykunstnere og andre lokale amerikanske artister gør på skift deres entre. Nogle i form af en kort introduktion med tilhørende bifald fra tilskuerne for en sportspræstation og andre i en lidt længere optræden med sketches eller sange. Generelt er der ingen respons fra publikum, hvilket giver en mærkelig, næsten pinlig fornemmelse, når man er vant til nutidens talkshows med samspil mellem værter, gæst og publikum.
Alt i alt er det to timers underholdning for fanatiske Beatlesfans og den nostalgiske tressergeneration. Og ikke to timer værd for resten af os.
DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark
