Jeg skal have sammenligningen mellem Groundhog Day (1993) og Edge of Tomorrow ud af verden. Den sidste er utroligt nem at beskrive som actionudgaven af den første. Hele konceptet er genbrugt, og på trods af det voldelige indhold, går noget af humoren og temaerne igen. Når det er sagt, er der heldigvis også forskelle nok, til at begge film har plads til at være unikke.
I Edge of Tomorrow bliver Tom Cruise, noget ufrivilligt, sendt til fronten i en krig mod rumvæsener, og bliver prompte slået ihjel. Men af en eller anden grund vågner han op igen den foregående morgen og får lov til at genopleve hele helvedet en gang til. Nu handler det så om, at Tom Cruise skal finde ud af, hvorfor det her sker og hvordan han forhindrer den massakre angrebet ender som.
Tom Cruise er fin som fumlende actionhelt, og efter nok gentagelser bliver han da også til en imponerende soldat, men langt mere imponerende er Emily Blunt som hans elitesoldat af en læremester. Når ellers kameraet ikke har travlt med at fetischere hendes krop, er hun ganske overbevisende som super trænet soldat. Det er lidt uklart, hvorfor hun er den eneste udstyret med et sværd, men det ser da meget sejt ud, når hun bruger det.
Egentligt synes jeg, at det beskriver filmen meget godt. Det er aldrig helt klart, hvorfor der bliver gjort, som der gør. Muligvis fordi der simpelthen ikke er tid til alle de gentagelser, der skal forestille at foregå, men generelt ser det meget fedt ud, når det gør det. Meget vigtigt for filmen er dog, at der er en god forklaring på gentagelserne, og ikke mindst er der en meget specifik situation, der kan få dem til at stoppe. Dette giver noget spænding til en film der ellers sagtens kunne virke som om der intet var på spil.
Mit største problem med filmen er siderollerne. Der er et par officerer og en hel flok soldater i filmen, som aldrig rigtigt optræder på nye måder. De er ens i alle gentagelserne, og dermed har de ingen udvikling. Når det så endeligt skal trækkes ind i plottet, fordi der er fornyelse, er det meget svært ikke, at synes de er lidt ligegyldige. De virker som efterladenskaber fra bogen, som film er baseret på, og burde måske have været smidt på hylden. Filmen har også et helt ligegyldigt kærlighedsplot, som sagtens kunne undværes.
Visuelt brillierer filmen mest ved sit rumvæsen design. De er fascinerende, skræmmende og overbevisende som fjender. Actionscenerne er generelt meget fine, men jeg synes aldrig at de var overvældende imponerende. Mange af actionscenerne blev også brugt i montagebidder, siden de repræsenterede deres gentagne forsøg på at lære slagmarken udenad.
Alt i alt er Edge of Tomorrow en udemærket science fiction actionfilm. Den har et udemærket koncept, som den udnytter fint. Desværre er rollerne ikke spændene, og det bliver gentagelsen af hændelser og scener, der leverer både drama og humor i stedet for skuespillerne.