Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Anders Morgenthaler er kunstner af den originale art. Bedst kendt som tegnemakker til standupperen Mikael Wulff på bagsiden af Politiken, spillefilmsdebuterende i 2006 med animationsactionfilmen Princess og altså senest bagmand til Ekko med skuespillere af kød og blod.
Ikke mindst dygtige Kim Bodnia mere dæmpet end nogensinde som politimanden Simon, der desperat efter at både give og få kærlighed har kidnappet sin 10-årige søn Louie (Villads Milthers Fritsche) til et sommerhus i et afsides, korngyldent område. Bare rolig, det er mors egen idé, forsikrer han sønnen. For snart efter at stille det forbudte spørgsmål:
”Hvem elsker du egentlig mest, mor eller mig?”
Det er sådan en følsom, usikker mand, vi har fat i. Meget mod hans vilje kommer den unge, impulsive og bramfrie butiksassistent Angelique (Stine Fischer Christensen) med ombord og flytter ind hos far og søn i sommerhuset.
Hvad der starter som et egentligt drama tager efterhånden mere og mere karakter af et psykologisk gys. For sommerhuset er ikke bare et tilfældigt sommerhus, og Simon har en fortid, der er træt af at gemme sig og nu vil frem. Med fantastisk flotte og gennemtænkte billeder, samt troværdigt spillede karakterer, er Ekko i denne fase mere effektiv i sine psykologiske gys, end hovedparten af de film, vi ser i den rene gysergenre. Det gælder såvel danske som udenlandske.
Ikke desto mindre er det dramaet frem for gyset, man i sidste ende sidder og ønsker, at filmen ville lægge hovedparten af sin fokus på. For bag den fine indpakning, Ekko vitterligt er, viser den plotdrevne del af affæren sig at være temmelig klichefyldt. Og i takt med, at Morgenthaler insisterer på at give dette mere og mere plads, taber filmen sit dramatiske fokus.
Virkelig ærgerligt. Ekko er tegningen til noget, der kunne have været en hel del bedre.
Ekstramaterialet tæller en aldrig før vist første version af filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
