Skriv en kommentar
Biografiske film er ofte de samme. Der er altid noget baggrundshistorie, skandaler, ned- og opture og en form for selverkendelse. Dette er muligvis også tilfældet i den nye film om Elvis, men Baz Luhrmann har dog valgt at fortælle sangerens karrierer igennem øjnene på Elvis’ onde og grusomme manager, Tom Parker. Det er et rigtig fornuftigt valg, og det er blevet en yderst vellykket bio-pic.
Den unge Elvis (Austin Butler) kommer fra det sorte kvarter i Memphis. Der opdager han sit sande jeg, og hans inspiration for gospel og rhymes kommer fra hans barndomshjem. Der er dog noget, der adskiller han fra de andre soulsangere. Nemlig at han er hvid. Og den griske oberst Tom Parker (Tom Hanks) vil gerne have en bid af kagen. Derfor overtager han Elvis økonomi og liv igennem de næste 20 år, hvorpå Elvis karriere og familieliv bliver sat på spil.
Lad os bare få det overstået. Austin Butler er fremragende som Elvis Presley! Ikke blot ligner han rock-legenden, men hans bevægelse, stemme og mimik er fuldstændig identisk. Der er lagt meget arbejde i rollen. Ikke blot skal Butler lyde som Elvis, men skal også give ham dybde og den personlighed, som vi muligvis ikke så meget til bag showmanden. Hvis Butler ikke bliver nomineret til en oscar, er der ingen retfærdighed tilbage i verden. I filmen ses også den nationale skat Tom Hanks. Han får her en sjælden mulighed for at være skurken, og han gør det også rigtig godt. Det slås gnister imellem Butler og Hanks, og vi får det fulde indblik af det kaotiske, men til tider også velfungerende samarbejde imellem de to personligheder.
Baz Luhrmann kan virkelig noget som instruktør. Når han er dårlig, er han suveræn elendig, men når han er god, så bliver det også et fantastisk produkt. Dette er muligvis hans bedste film siden ”Romeo og Julie”. Selvom der fortsat er diverse klichéer, som vi genkender fra andre bio-pics, så formår Baz Luhrmann at skabe et fornuftigt og overskueligt portræt af verdensstjernen.
Starten af filmen virker en smule forhastet, men det gør, at vi får et bedre kendskab til Elvis i hans sidste timer. Det er særdeles tragisk, og man kan ikke andet end at blive påvirket af det tragiske liv i hånden på sådan et kæmpe talent. Det er et klogt valg at fortælle historien igennem den griske manager, da man aldrig nogensinde gør Elvis til ”the bad guy” eller fordømmer hans beslutninger.
”Elvis” indebærer en fremragende og gennemarbejdet af Austin Butler. Butler fantastiske præstation vækker legenden til livs, og Butler transformeres til Elvis Presley. Tom Hanks er også god i en sjælden skurkerolle, og det bliver til et vaskeægte forretningsforhold imellem de to personligheder. Selvom filmen til tider virker forhastet og en anelse overfladisk, får vi stadig et godt helhedsindtryk af Elvis’ turbulente liv. Det ender muligvis tragisk, men Elvis lever videre som en af de bedste sangere nogensinde. Man får helt lyst til at lytte til Elvis Presley sange igen.
