Skriv en kommentar
En Rationel Løsning er et filosofisk tankeeksperiment. Hvor langt vil man gå i kærlighedsrelationer, og hvor mange grænser i sit følelsesregister er man villig til at overskride?
Filmens setting er hjemmet, arbejdet, et supermarked og en lystbådehavn. Persongalleriet består i begyndelsen af to vennepar. Erland og May spillet af henholdsvis Rolf Lassgård og Stina Ekblad. I deres fritid fungerer de som parterapeuter. De holder foredrag i byens kirke, hvor par som har levet sammen i mange år kan komme og øse ud af deres hjerte. Filmens andet par er Sven-Erik og Karin, som spilles af Claes Ljungmark og Pernilla August. De bruger ikke så mange ord, de taler ikke følelserne ihjel, men handler mere impulsivt.
Konfliktet opstår ved en overraskelsesfest for Sven-Erik. Karin forelsker sig i Erland. Det er gensidigt. De to par vælger at løse problemet på en åbenhjertig måde ved at flytte sammen alle fire. Der laves selvfølgelig ordensregler. Derfra begynder konflikten at vikle sig endnu mere sammen end at åbne for muligheder, som tilfredsstiller alle parter.
Mange scener viser eksplicit følelser og er så direkte, at der hverken overlades humor eller smerte til at reflektere nærmere over filmens budskab.
Instruktør Jörgen Bergman blev interviewet efter, at nærværende anmelder havde set filmen.
Undervejs i processen gjorde Jörgen Bergmark sig en del overvejelser om, hvad skal man vise, og hvad skal man antyde. Han kom frem til, at man ønsker at være hos en karakter/skuespiller hele vejen. Det virker stærkest. Derfor vises scenerne med samleje direkte om det er på parkeringspladsen eller i sengen derhjemme.
Ifølge Bergmark vil filmen vise, at mennesket gerne vil have kontrol, men det mister grebet i sådanne eksperimenter, som de fire personer vælger at kaste sig ud i. Det er filmens budskab, at mennesket gerne vil have mere og ønsker at tilfredsstille egne behov.
Det er også nødvendigt for filmen, at de fire personer vælger at indgå i dette eksperiment. Modsat havde det været en kortfilm, fordi så havde Erland blot indrømmet, at han var blevet forelsket i en anden kvinde og flyttet ud.
For Jörgen Bergmark skiller filmen sig ud fra andre film med samme tema. Den bliver aldrig sentimental og ikke overflødig dialog. Det interessante er at se, hvordan mennesker agerer, når de skal agere sammen inden for en lukket ramme, et lukket rum. Hvordan ser hverdagslivet ud for disse fire sammensatte mennesker.
Erland er lederen, føreren, alfahannen. Han vil gerne være oprigtig, men kan for nærværende anmelder virke både belærende og moraliserende. Sven-Erik er den mest interessante karakter. Han er en mand af få’ ord, men han handler på sin egen måde og skaber dynamik i firkløveret. I begyndelsen er han fortvivlet og deprimeret, men det vender. Karin er hende, som er katalysator for hele konflikten, men bliver gennem filmen mere og mere usynlig. Hun præsenteres som den karakter, som allermindst kender sine behov. Sådanne mennesker findes også. Hun repræsenterer nogle ting, som hun ikke er i kontakt med. For hende har filmen en ganske lykkelig slutning. May er den intellektuelle og kæmper til det sidste med at bevare masken og fastholde kontrollen.
Ifølge Jörgen Bergmark, er filmen konstrueret på den måde, at de to som lider mest eller bliver udsat, griber ud mod andet og kommer til en indsigt. Det er May og Sven-Erik. Erland synes ikke at komme til en indsigt, som filmen udvikler sig. Sven-Erik var den karakter, som var sværest at klippe ifølge Bergmark. Svend-Erik går ind i en depression eller bevæger sig ind i et religiøs mysterium, og kommer ud som et andet menneske. Bergmark tilføjer, at mange opfatter Svend-Erik som gal, men det er han ikke.
Nærværende anmelder mener, at Bergmarks filosofiske tankeeksperiment er interessant, idet der ud over filmen bliver sat spørgsmålstegn ved samlivsformer. Om der kun er singlelivet eller parlivet eller flere former for samliv med andre og flere mennesker.
Filmen ville have stået i et mere tankevækkende og skarpere lys, hvis den havde været lavet som en kortfilm. Scenerne kunne være skåret helt ind til benet og følelser blot blevet antydet og ikke sagt eller gjort direkte. Det ville have haft en endnu stærkere effekt på filmens budskab.
