Skriv en kommentar
Charlotte keder sig i sit forhold med Kristian, og flytter derfor fra ham og ind i en lejlighed i nordvest. Hun aner ikke hvad hun vil med hendes liv, men hun ved at det skal indeholde ægte kærlighed. Hun indleder et sandt marathon af one night stands - vel nok for at finde en ny fyr - men hun smider dem alle ud. De er kedelige, åndssvage, eller på anden måde uattraktive for hende.
Under Charlotte bor Ulrik, der går under navnet Veronica. Han er transseksuel og går blot og venter på tilladelsen til at få udført hans kønsskifteoperation. Veronica er blevet sat udenfor hendes familie. Hendes far ønsker ikke at have noget med hende at gøre og hendes mor kommer sjældent længere indenfor i hendes lejlighed end entréen, og må lyve sig ud af hjemmet for at kunne besøge Veronica indimellem - og dét sjældent længere end fem minutter.
Veronica keder sig ligesom Charlotte, men bærer på en ensomhed der er mere indædt og påtvunget end Charlottes selvvalgte eksil. Hun har forsøgt at tage sig selv af dage flere gange, og er til tider så ustabil at hun nok forsøger igen. Veronica er på 'en slags pension', som hun siger, og supplerer hendes indkomst med at udføre seksuelle tjenester for sindsforvirrede mænd, der ønsker at pølle på hendes gulv for at få at vide at de er nogle slemme drenge, og lignende nedværdigende ting og sager. Indimellem disse hændelser, fylder hun hendes dage med amerikanske tv-serier uden slutning - sæbeoperaer. I disse universer fordyber hun sig i de fiktionelle karakterer kærlighed og sorg, imens hun deprimeret sidder alene i hendes lejlighed med hendes lille hund, Miss Daisy.
De to, Charlotte og Veronica, mødes og indleder stik imod alle odds et skævt og intimt venskab hinanden imellem. Et venskab, der langsomt men sikkert udvikler sig til en slags kærlighedsforhold - men ingen af dem ved rigtig hvad pokker de vil, så det hele foregår utrolig akavet og usikkert.
En Soap er s'gu en perle. Den kan være ligeså ubekvem og akavet, hvilket den er under Charlotte og Veronica's første intime oplevelse sammen, som den kan være munter og hyggelig, som den er det under deres lille dansenummer midtvejs igennem filmen. Den er også ret interessant sammensat idét den er delt op i fem afsnit\kapitler, adskilt af en speakers 'cliffhangersnak' som man ville finde det i en sæbeopera.. "Hvad skal der nu ske med Charlotte, nu da hun..." og så videre.
Det har lykkedes Trine Dyrholm og David Dencik at forme et par figurer, der er så nuancerede, indbydende og sårbare at man skulle tro, det var løgn. Man er hægtet på hele vejen igennem.
Rørende.
Ekstramateriale består af en featurette i sminkerummet, hvor Dyrholm og Dencik udtaler sig om deres karakterer og filmen generelt, et interview med instruktøren, en trailer, og et kommentarspor.
Absolut en søndag aften værd.
Anmeldelsen afsluttes med:
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
