”Red Joan” er en roman inspireret af Melita Norwood, som arbejdede som sekretær British Non-Ferrous Metals Research Association og smuglede hemmeligheder ud til Sovjetunionen. Nu er romanen blevet filmatiseret med en Judi Dench i hovedrollen. Eller det tror man i hvert fald, indtil man opdager det meste af filmen, er flashbacks.
Russisk spion
Joan Stanley ( Judi Dench) nyder sit pensionistliv, da der pludselig bliver banket på døren af den britiske efterretningstjeneste, MI5. Dette bliver til timers lange afhøringer, da Joan gemmer på en stor hemmelighed. Tilbage i 1930’erne var den unge Joan ( Sophie Cookson) fysiskstuderende på Cambridge University. Hun forelskede sig i den attraktive russiske sabotør, Leo (Tom Hughes), hvorpå hendes spion side for alvor viste sig.
Velspillet, men halvkedelig film
Judi Dench er en af vores største skuespillerinder. Hun har en naturlighed, som ikke kan læres. Men i denne film kommer det slet ikke til udtryk. Det meste af lærred tiden går nemlig til den unge Sophie Cookson, som også gør det ganske fint som den unge Joan. Fortællingen bliver bare al for langsom og forudsigelig. Og det er spild af et talent som Judi Dench.
Forspildt potentielle
Joans idé og motiv til, hvorfor hun agerede som hun gjorde, er utrolig interessant. Hun så det, som en fordel, hvis begge nationer vidste det samme, da der på den måde ingen krig ville finde sted. Hvilket hun sådan set også fik ret i. Men dette motiv hører vi blot om i nogle minutter af filmen, selvom de er det mest interessante. Resten af tiden går med at snyde politiet på bedst mulig måde, og hvem man nu kan tillade sig at forelske sig i. Det bliver simpelthen for kedeligt i længden.
”En Spions Bekendelser” er lagt op til et storartet spiondrama, men tempoet er langsomt og historien bliver for uinteressant. Det er ærgerligt, når man har et skuespilstalent som Judi Dench.