Når vi tænker på asiatiske film, går vores tanker nok først på de hundrede vis af gyserfilm over årene, som har skræmt os ud af vores gode skin. Men asiatisk film har i de seneste år også vidst sig at levere stærke og meningsfyldte dramaer, hvor bl.a. den japanske ”Shoplifters” gik direkte i hjerterne på både anmeldere og publikum og senere på året kommer den koreanske thriller ”Burning”. Men denne gang er det den kinesiske film ”Engle Går I hvidt” som overrasker med et brutalt emne om forulempelse af små piger og autoritetens evige magtmisbrug.
Kinas grimme side
På et motel i en lille kinesisk by bliver to 12-årige skolepiger udsat for et overgreb begået af en midaldrende politikommissær. Der er kun et enkelt vidne, nemlig receptionisten Mia (Vicky Chen), men af frygt for at miste sit job forbliver hun tavs. Det ene af ofrene, Wen (Zhou Meijun), opdager at hendes problemer først lige er begyndt, da hun nu skal stå overfor advokater, politi og den højere autoritet. Vi følger et parallel forløb med Wen og Mia, hvor de begge er fanget i en utryg verden, og desperat forsøger at finde deres vej ud.
Den håbløse kinesiske verden
Intet er sukkersødt eller rosenrødt i Vivian Qus fortælling. Farven hvidt plejer normalt at symbolisere uskyld. Men her er ingen uskyld at finde. Filmen giver et barsk indblik på Kina, og det er virkelig ikke særlig pænt. Men dog er det yderst fascinerende. Vi ser nogle meget modige kvinder kæmpe i en forfærdelig verden, og Qu tager både kvinderne og sine fortælling meget seriøst. Vi får nærmest et indblik på en kriminalsag, som omhandler sådan et sensitivt emne i et korrupt samfund. Der skal spilles et spil, men hvor går grænsen imellem retfærdighed og autoriteternes evige magt? Wens far er den eneste igennem hele filmen, som ønsker retfærdighed for den forbrydelse hans datter har været udsat for. Den anden piges familie vil gerne gå på kompromis, da politikommissæren naturligvis er en meget stor og fin mand – og sågar vil han betale for pigernes privatskole.
Et velskrevet og velspillet drama
Skuespilspræstationerne er meget præcise og nuanceret. Vi følger den unge Wen, der er helt ødelagt og ikke kan magte de evige og unødvendige interviews – højst sandsynlig fordi der stadig er stor skam og ydmygelse forbundet med hendes interaktion med kommissæren. Og Zhou Meijun leverer en pragtpræstation som den frustrerende og vrede Wen. Men også Vicky Chen gør det rigtig godt som den unge Mia, som også har meget på spil. Man kan undre sig, hvorfor hun ikke kommer frem med sandheden, men igennem filmens forløb, forstår man hendes intentioner og valg.
”Engle Går I Hvidt” er en barsk og nymoderne kinesisk neo-noir, der centraliserer sig på autoriteternes magtmisbrug og objektivering af kvinder. Den er meget velskrevet og velspillende, hvilket giver filmen et realistisk og autentisk billede, selvom det til tider gør rigtig ondt og er decideret ubehageligt at være vidne til.