Skriv en kommentar
Du er muligvis allerede bekendt med drengen Eragon, idet fantasybøgerne om Eragon er en sællert. Christopher Paolinis, forfatteren, magiske univers er også omsat til en dyr Hollywood produktion, der har dansk premiere den 15. december, og det er da snedigt at lade spillet udkomme lidt tidligere; en måneds tid før jul. En lille ulempe kan være, at du ser en del filmsekvenser, efterhånden som du gennemfører spillet. Så har du ventet på filmen i spænding, bør du se den inden, du spiller.
Fortællingen omhandler Eragon, der finder et kæmpe æg i skoven. Ud af ægget kommer en drage, som han kalder Saphira pga. dens blå øjne. Han holder dragen skjult for ikke at skulle tjene kongen, men det mislykkes at hemmeligholde Saphiras eksistens. Eragon hvirvles herefter ind i en verden fuld af magi og ukendte kræfter, og han erfarer, at han kan redde – eller destruere hele kongeriget.
Man styrer Eragon og har Brom ved din side. I første omgang gennemgås en tutorial, hvor man lærer til de basale bevægelser, Eragon kan og skal lave for at kunne gennemføre spillet. Man starter i skoven og kommer siden hen til mere beboede landsbyer og borge, som skal erobres og nedkæmpes. Indledningsvist har man kun sit sværd og sin bue til at nedkæmpe de mange fjender. Repertoiret i sværdbruget er fantasifuldt, og du sidder ikke bare og trykker monotont på én actionknap, uden at fjenderne kan komme i nærheden af dig pga. din konstant byge af slag/angreb. Variationen med buen er også godt udført, selvom repertoiret begrænser sig med dette våben, hvilket er naturligt. Efterhånden som du kommer længere i banerne, lærer du flere og kraftigere angreb – også brugen af magiske kræfter og Saphiras kræfter.
De mange kampe bliver dog en anelse monotone, idet der dukker mange fjender op. Lidt af gangen.
De store slag, hvor nye fjender bliver ved med at storme til, er oftest overskuelige, idet de hovedsageligt foregår på åbne pladser, hvorimod kampene i huse, mm. er hæmmet af synsvinklen og grafikken. Det skorter ikke på action, og du nedkæmper flere hundrede fjender undervejs. Du kan ikke bare gemme dig Brom og lade ham do the dirty work, dertil er fjenderne for mange, for intelligente og for varierede. Hvis ikke angrebspaletten var så varieret, ville spillet være dødssygt, og på trods af de mange variationer er de lette at styre. Det giver dog sjældent hovedbrud at komme videre i banerne, selvom opfindsomheden er stor. Nogle steder skal Eragon gå armgang, andre gange skal han ved hjælp af magi bygge en bro, osv. Men oftest får Eragon hjælp af en signal, der viser, hvornår der kan (og skal) anvendes magi. Andre gange påminder Brom èn om de magiske evner.
Spillet har 16 baner, og du slipper ikke får at skulle flyve på Saphira i løbet af spillet. Styringen af dragen kan der ikke peges fingre af. Af hensyn til deadline valgte jeg kun at spille på den letteste sværhedsgrad af de tre mulige, og det er et kæmpe minus, at spillet kan gennemføres på så kort tid. Hvis man skipper de mange filmsekvenser, der kører imellem banerne, er den effektive spilletid desværre ikke ret lang. En rar feature er dog, at du hele tiden kan få hjælp af en anden person på en anden control, og han/hun kan smutte igen uden problemer.
Grafikken er bestemt i den pæneste ende af skalaen til PS2, og opfindsomheden er stor. Jeg kan kun anbefale spillet og opfordre til at afprøve det to mand, hvilket gør lange kampsekvenser mere underholdende.
Spillet er venligst stillet til rådighed af:
Vivendi Universal Games.
