Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Blot 15 år var Christopher Paolini, da han begyndte at skrive romanen Eragon. Så er det åbenbart ikke så slemt at være hjemme-skolet, hvis man ender med den slags evner. Noget kunne dog tyde på at Paolini måske nok har haft gaven fra fødslen, for Eragon er et fantastisk detaljeret univers. Dog har Eragon som selvstændig udgivelse ikke haft den helt store sejrsgang og i det hele taget manglet promovering, da mange finder hans værk lidt for “Tolkien-light” til at kunne tage det alvorligt.
Ikke desto mindre steg opmærksomheden markant, da det forlød at romanen Eragon stod foran en filmatisering. Så gik forlagene for alvor i aktion, og gjorde et stort nummer ud af forskellige covers og versioner. Det var lige som om at der skulle en film til, for at få bogsalget til at stige. Nogen ny Harry Potter bliver Eragon dog aldrig, men mindre kan også gøre det. I de gode gamle dage, ventede man hver jul på en ny Ringenes Herre-film, og da trilogien var afsluttet opstod et mindre vacuum for eventyr- og fantasyfans. Er eragon så den rette arvtager? Slet ikke, for intet kan blive arvtager til en mastodont som Ringenes Herre. Men kan man så underholdes alligevel? Svaret må være ja!
En instruktør-debutant til at styre løjerne. Ja, det lød ikke for heldigt. Stefen Fangmeier var ikke et navn som klingede i ørerne på folk, så meget så de nikkede og sagde: Nå ham! Men kigger man nærmere på hvad han har haft fingre i bag kulisserne, så er han langt fra nogen novice i filmens verden. Effektmager med diverse ansvarsområder tæller titler som Terminator 2, Jurassic Park, Saving Private Ryan, Twister, Signs, Master & Commander, Lemony Snickets, The Perfect Storm og mange andre velkendt titler. Måske alligevel ikke den værste at stille bag kameraet på en produktion som denne.
Selve handlingen udspiller sig omkring den 17-årige bondedreng, som ved et tilfælde kommer i besiddelse af en stor blå sten. Stenen viser sig imidlertid snart efter at være et drageæg. Og der opstår hurtigt et venskab mellem bondedrengen og den usædvanlige skabning. Dog viser ægget at tilhøre den onde Kong Galbatorix, som i sin tid var dragerytter og som vendte sig mod sine egne. På den måde fik Galbatorix magten over landet Alagaësia, efter at han havde udslettet alle øvrige dragejægere. Galbatorix er slet ikke tilfreds med at mangle sit æg, så han sætter straks sin troldmand Durza, en såkaldt Skygge, på opgaven at gøre det af med den intetanende Eragon.
Durza påkalder en skummel hær af Ra'zac. Et jordfolk som nærmest fungere som omvandrende lejemordere. Eragon reddes med nød og næppe af landsbytossen Brom, som forklarer ham at han er jagtet vild på livet. Sammen med den stadigt voksende drage, flygter de tre til mere rolige omgivelser i skovrige bjerge. Her afsløres det at Brom slet ikke er så skør endda. Han er selv tidligere dragerytter, og han ved hvad der er på spil. Brom træner Eragon til at bliver stærkere i kamp, og ikke mindst ud i magiens kunst med diverse trylleformularer. Eragons drage er, som tiden går, efterhånden fuldvoksen og det viser sig at dragen hedder Saphira og kan kommunikere med Eragon på tankens plan. Eragon forstår nu at han er udvalgt som dragerytter, og Brom fortæller ham hvordan han er Alagaësias sidste håb om atter at blive frit land fra Galbatorix' magtfulde og griske styre. Farerne lurer dog overalt, for det vrimler med Ra'zacs og andre ondskabsfulde skabninger overalt. Brom ønsker at Eragon skal finde og slutte sig til folkefærdet Varderne, som er en krigergruppe der overlevede Galbatorix' øvrige udslettelse. Men Eragon er ung og uprøvet, og i sine drømmesyn får han et nødråb fra prinsesse Ayra som holdes fanget på Durzas slot. Uvidende om det er er tale om en fælde, styrer Eragon direkte i den forkerte retning af Varderne og i armene på Durza.
Eragons dumheder kommer i sidste ende også til at koste, men den klassiske fortælling om drengen som skulle blive voksen via nodgang, går heller ikke tabt her. Han ender med at finde Varderne, go udkæmper et drabeligt slag mod fjenderne. Og så snydes vi heller ikke for en cliffhanger, da der jo i Eragon (som i Ringenes Herre) er tale om en trilogi. Vi ser afslutningsvis en ophidset Galbatorix som utrykkeligt forbereder sin egen drage til at skulle i aktion!
Første ombæring af Eragon varer blot små 90 minutter, men der er heller ikke så meget grundig stilstand filmisk som f.eks. Ringenes Herre. Dog er der en hel del sammenligneligheder, da Eragon på mange måder virker lidt Frodo-agtig. Det er den unge Ed Speleers som har fået tjensen som Eragon, mens hans læremester Brom (så længe det varer) i sin kløgt kunne minde lidt om Gandalf. Brom spilles af Jeremy Irons (Åndernes Hus, Die Hard: Mega Hard, Kingdom Of Heaven), og specielt hans replikker med den mørke stemme må siges at trænge rent ind med stemplet: vel-castet.
Ondskaben lurer i form af Galbatorix (hvor alene John Malkovich' øjne er rigeligt for at vise at kongen ikke er til at stole på). Malkovich kender vi fra utallige skurkeroller, f.eks. Con Air, Rounders, Lige På Kornet. Men snakker vi de helt store præstationer, så vil jeg mene at man skal huske Spielbergs' Solens Rige eller i rollen som en afart af sig selv i Being John Malkovich.
Durza (gang Grima Wormtongue med 20) spilles på ækleste vis af Robert Carlyle. Ja, det var ham der fik sit gennembrud som mandlig stripper i Full Monty/Det' Bare Mænd. Siden har vi set ham i The Beach, The World Is Not Enough og The 51st State for blot at nævne et par stykker. Djimon Hounsou er saftsusemig et hit, hver gang han betræder en film. Som ud af ingenting dukkede han op i Spielbergs Amistad og fortsatte videre op ad rangstigen med film som In America, Gladiator, The Island og senest Blood Diamond. Her spiller han Vardernes leder Ajihad, og med sin troværdige stemmeføring stjæler han en væsentlig del af billedet i filmens sidste 25 minutter. Saphiras tanker følger vi gemmen stemmeføring fra Rachel Weisz (Mumien-filmene, The Constant Gardener, Enemy At The Gates og netop aktuel i The Fountain).
Kan man se bort fra talende drager og en lynhurtigt gennemgang af sammenhænge, så er der masser af tju-bang for skillingen. Ja, og så er uhyggen ikke værre end at familiens poder som er nysgerrige i at stifte bekendtskab med voksen-filmgenren, sagtens kan være med.
Eragon er og bliver en lidt tyndere og kvikkere passerende fantasty-fortælling end sine genre-kammerater. Men alt i alt glimrende underholdning, og man sidder da lidt tilbage med en fornemmelse af: æv, vi vil se mere here og nu. Og så er tingene vel lykkedes meget godt?
I denne udgivelse er der en hel ekstra disc med fyldt til bristepunktet med diverse godbidder. Specielt er det spændende at høre forfatteren som sidder i en stadig ung alder og er noget paf over hvor hurtigt det gik fra bog til film. Se også en lag række stills fra filmen, lær om "indbyggerne" i Alagaësia, lær om landets hemmeligheder og se nærmere på animationsprogressen omkring at gøre Saphira "levende". Her er skam nok at tage fat på...
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
