Skriv en kommentar
”Et hul i mit hjerte” er en svensk/dansk co-produktion imellem Memfis Film og Zentropa, der også stod bag Moodyssons tidligere værker og har arbejdet sammen om film som Josef Fares’ ”Jalla! Jalla!” og ”Kops” og flere af Lars Von Triers film. Resultatet er også her på en gang hysterisk morsomt og dybt foruroligende. Som altid når det gælder en Moodysson-film er det fremragende og ikke mindst inderlig originalt filmkunst.
Rickard og hans pinefuldt generte søn Eric bor i et nedslidt forstadskvarter et sted i Sverige. Eric tilbringer det meste af tiden på sit værelse, hvor han lytter til hysterisk høj industriel musik, sikkert for at forsøge at fortrænge det, der sker i resten af lejligheden – og savnet af sin mor. Rickards dage går med at optage en amatørpornofilm med wannabee’en Tess og vennen Geko. Han fantaserer om at blive en betydelig aktør i pornobranchen og flytter gerne grænserne langt, for at slippe af med amatørstemplet. I sin seneste film har han hyret Tess, en ung pige, som tror, at vejen til Hollywood bliver lettere, hvis Rickard får sin vilje. Geko har færre illusioner om branchen, men også han bliver en nemt kontrollerbar marionet i Rickards mørklagte matiné.
Trekløveret er fuldstændig uvidende om, hvad der sker i verden. Deres sfære er MTV, pop psykologi, kosmetiske operationer og formiddagsbladenes verden. De er på det nærmeste infantile - ja næsten kriminelt uvidende, og i al deres verdensfjernhed tror de selv på, at de er virkelige celebrities og store stjerner, selvom de kun er involverede i en tarvelig amatørpornofilm. Efterhånden som de bliver mere og mere fulde og mere og mere selvoptagne, mister de resten af de få hæmninger, de har, og deres opførsel bliver mere og mere grænseoverskridende. Inde ved siden af på værelset forsøger Eric at holde virkeligheden ude på sin egen måde – af og til i selskab med Tess - og til trods for al modbydeligheden, vokser der efterhånden en slags bizart venskab frem mellem disse to ødelagte sjæle.
”Et hul i mit hjerte” er uden sammenligning Moodyssons mest grænseoverskridende film. Den kunne i sin tekstur og kontekst minde om den amerikanske ”Spun” (2002) af svenskeren Jonas Åkerlund, men er det langt fra. Her får vi også substansen med i det larmende billedsprog. Den er ét langt raserianfald. Der er ingen tvivl om, at det her er Moodyssons sarkastiske og nihilistiske kommentar til en verden, der udelukkende fokuserer på den afvigende seksualitets umiddelbare fascination, B-liste ”stjerner” og reality-tv trendens ødelæggende indmarch på mediebilledet. For at realisere dette tragikomiske mareridt leges der flittigt med både billede og lyd, hvilket indimellem og uden tvivl helt bevidst bliver for meget for selv den mest hærdede filmseer. Og skuespillet konstant ligger i det tvetydige spændingsfelt fra overgearet ageren og ned til de følsomme blikke, der næsten kan, men ikke må overses. Filmen er et modigt og dybt foruroligende bud fra en af international films mest lysende unge talenter. Men den er bestemt ikke for sarte sjæle. Med sin stærkt eksplicitte billedstorm er den uforsonlig, uafrystelig og uundgåelig.
